Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Udvalg: Skal planloven lempes?

SPØRGSMÅL: Miljøministeren skal til Udvalget for Landdistrikter og Øer svare på, om regeringen overvejer at gøre planloven mindre restriktiv i forhold til muligheder for at bygge boliger uden for byzone.

V foreslår dispensation for byggesagsgebyr i Odsherred

SPØRGSMÅL: Venstre vil have klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at vurdere, om det er muligt at give Odsherred kommune en dispensation, så kommunen allerede fra 2015 kan opkræve et byggesagsgebyr på 500 kr. i stedet for at opkræve fuldt gebyr.

V efter LAG-samråd: Hvor er udbetalingsanmodninger?

SPØRGSMÅL: I forlængelse af et samråd med boligministeren den 21. oktober om LAG-midler, ønsker Venstre svar vedrørende 1061 projekter, som endnu ikke har indsendt udbetalingsanmodning.

LA: Hvorfor ikke sælge i stedet for at nedrive?

SPØRGSMÅL: I regeringens udspil til en boligaftale af 22. oktober 2014 foreslår regeringen, at boligafdelinger i landdistrikter skal kunne nedrives med penge fra en pulje på i alt 200 mio. kr. Liberal Alliance spørger nu, hvorfor disse boliger ikke alternativt kan sælges som f.eks. ejerlejligheder.

SF: Ministerierne skal sætte fart på energireduktion

SPØRGSMÅL: Statens energiforbrug i 2013 var kun ca. 1,8 pct. lavere end i 2006. Steen Gade (SF) mener derfor, at der sjuskes med indberetningerne fra nogle ministerier. Der skal derfor ske noget drastisk for at nå målet på 14 pct. reduktion i 2020. Ministerierne bør straks gå i gang med at indføre miljø- og energiledelse, lyder det fra SF'eren.

V: Hvad mente boligministeren med "tryghedsplan"?

SPØRGSMÅL: Efter samrådet i By- og Boligudvalget 18. september 2014 om situationen i Bispehaven ved Aarhus ønsker Venstre svar på, hvad der ligger i den tryghedsplan, boligministeren omtalte på samrådet.

V: Er Kystdirektoratet fair ved private grundejere?

SPØRGSMÅL: Venstre beder miljøministeren vurdere, om det er rimeligt, at Kystdirektoratet kræver sandfodring af private grundejere, når ubeskyttede eller dårligt beskyttede strækninger ædes med mere end 10 meter per storm, som opgørelser har vist for Nordkysten.