Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvordan lykkes regeringen med den boligsociale indsats?

SPØRGSMÅL: I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil sikre, at de boligsociale opgaver udbredes og løftes i alle dele af landet. Enhedslisten beder boligministeren redegøre nærmere for intentionerne bag denne formulering, samt oplyse hvilke konkrete initiativer, der påtænkes gennemført, og hvad status er på gennemførelsen.

DF: Hvordan får man en seniorbolig?

SPØRGSMÅL: DF beder boligministeren vurdere om det er rimeligt, at kommuner ændrer udlejningskriterierne, således at ventende ansøgere ikke længere opfylder kriterierne for at få en seniorbolig.

SF kræver overblik over asbest-indsats

SPØRGSMÅL: SF beder klimaministeren udarbejde en samlet beskrivelse af de danske initiativer om asbest med en vurdering af de eksisterende virkemidler samt en vurdering af behov for yderligere initiativer.

DF spørger til udgiftsregler i almene boligforeninger

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder boligministeren redegøre for reglerne for afholdelse af udgifter i en almen boligforening, herunder om den pågældende selv skal afholde alle udgifter for eget forbrug til f.eks. vask, varme og vand.

V: Er der reel konkurrence mellem realkreditinstitutterne?

SPØRGSMÅL: Venstre beder erhvervs- og vækstministeren vurdere, om der eksisterer en reel konkurrence mellem realkreditinstitutterne i et marked, hvor en stor del af låntagerne ikke har mulighed for at skifte kreditforening.

Østergaard skal svare om transport til ø-kommuner

SPØRGSMÅL: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) skal til Udvalget for Landdistrikter og Øer redegøre for den arbejdsgruppe, som skal analysere, hvordan ø-kommunerne og de små øer opnår bedre og billigere transport til resten af Danmark.