Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Er obligatorisk byggeskadeforsikring dækkende?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokratiet vil vide, om transport- og bygningsminister mener, at loven om en obligatorisk byggeskadeforsikring er dækkende, når den ikke inkluderer udviklingsskader såsom skader opstået ved brug af MgO-plader.

LA: Er Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandlingstid acceptabel?

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder miljø- og fødevareministeren forholde sig til, at Natur- og Miljøklagenævnet adviserer Sønderborg Kommune og ca. 700 lodsejerne i sommerhusområdet Skovmose om, at det kan tage op til 12 måneder at sagsbehandle en indgivet klage.

S: Skal indbrudssikring alligevel ind i bygningsreglementet?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder – "i lyset af de seneste måneders stigning i antallet af indbrud hos private danskere" – regeringen genoverveje sin holdning til indbrudssikring af døre og vinduer i bygningsreglementet.

 

S beder Støjberg svare om tilbudspligt i lejeloven

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, om udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at det er problematisk, at flere udlejningsejendomme sælges, uden at det udløser lejelovens pligt til at tilbyde lejerne at oprette en andelsboligforening og købe ejendommene.

K: Tilskynder almenboligloven til køb af egen bolig?

SPØRGSMÅL:

Konservative beder udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) vurdere, om almenboligloven "i tilstrækkelig grad tilskynder private til at købe deres almene bolig".