Én udgift mindre der kommer tifold tilbage

INTERVIEW: I de senere år er skoler lukket, klubber nedlagt og institutioner forsvundet i ghettoområderne, og det risikerer at ramme kommunerne som en boomerang. Nye eksempler får direktøren i landets største boligselskab til at tænde advarselslamperne.

I Høje Taastrup lukkede kommunen for nogle år siden ungdomsklubben i den berygtede Tåstrupgård-bebyggelse. Og lige nu overvejer Hvidovre at lukke Enghøjskolen i et af hovedstadens største almene boligområder.

Den slags eksempler – og en række andre – får nu Jesper Nygård, adm. direktør i landets største boligselskab KAB, til at tænde for advarselslamperne: De særligt udsatte boligområder risikerer at visne hen, hvis der i netop disse områder skæres i den kommunale kernedrift pga. smalhals i borgmestrenes budgetter.

”Landsbyggefonden, statskassen, kommunerne og boligselskaberne investerer meget, meget store millionbeløb i at få et boligområde til at udvikle sig i den rigtige retning. Så kan en lille, isoleret beslutning i kommunen være fuldstændig ødelæggende for en meget mere helhedsorienteret tankegang,” siger Jesper Nygård til Altinget | Bolig.

Login