Vurderingslov udvider rabat til lejeboliger og andele

VURDERING: Skatteministeren får ekstra tid til at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem med støtte fra SF og Enhedslisten på fredag. Venstrefløjen fremhæver rabat til yderområder og flere boligformer som afgørende.

Regeringen får støtte af Enhedslisten til den udsættelse af ejendomsvurderingerne, som skal stemmes igennem i Folketinget på fredag.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) skal på fredag en tur i Folketinget for at få den endelige godkendelse af, at det tager to år længere end ventet at indføre det nye vurderingssystem, som blev foreslået af et ekspertudvalg i september.

Det såkaldte Engberg-udvalg anbefalede et nyt vurderingssystem, som ud fra en lang række objektive kriterier skal forbedre nøjagtigheden af de offentlige ejendomsvurderinger. Det nuværende system fik sidste år meget hård kritik af Rigsrevisionen, som angreb systemets manglende nøjagtighed.

Login