V og EL åbner for energispareaftale

HÅRDKNUDE: Venstre og Enhedslisten går positive ind i forhandlinger med boligminister Carsten Hansen (S) om, hvordan energisparepakken kan komme videre til Folketinget.

Aftalen strandede i foråret, da både regeringens støtteparti Enhedslisten samt Dansk Folkeparti og Venstre var utilfredse med det konkrete lovforslag, som blev fremsat. Venstre beskyldte ministeren for at have brudt aftalen, og Enhedslisten nåede at stille ændringsforslag, inden sommeren indfandt sig.

Ministeren har ifølge Altinget.dks oplysninger haft flere møder med partierne hver for sig, og nu lyder der mere forsonende toner fra begge sider af Folketingssalen.

"Det er svært at vide, om vi kan nå en løsning, men vi vil ikke male os op i et hjørne. Vi mener stadig, at det er forligsbrud, men vi prøver at finde en fornuftig løsning," siger Louise Schack Elholm (V).

Login