EjendomDanmark: Milliardpris for politisk indgreb skal ikke bagatelliseres

Af Jannick Nytoft
Administrerende direktør, EjendomDanmark

Ministeren spillede inden jul ud med et forslag til et indgreb mod den meget debatterede moderniseringsparagraf 5, stk. 2, som er med til at sikre tidssvarende lejeboliger rundt i landet.

EjendomDanmark har løbende forsøgt at få den meget følelsesladede baserede politiske debat til at inddrage de faktiske konsekvenser i jernindustrien.

Hvad sker der rent faktisk, hvis man alvorligt svækker mulighederne for at lave 5,2-renoveringer.

Det er der ingen grund til at skamme sig over, selvom LLO angiveligt mener, at det er skamfuldt at forsøge sig med fakta i debatten.

Offentlige milliarder til byfornyelse
Men først lige baggrunden.

Moderniseringsparagraffen blev skabt for at sikre private investeringer i renoveringer og modernisering af de ældre udlejningsejendomme.

Det var afgørende, fordi det offentlige mellem 1980-2010 brugte cirka 83 milliarder kroner på byfornyelse. I dag bruger det offentlige stort set ingen midler.

LLO kan godt forsøge at bagatellisere prisen for både den enkelte pensionsopsparer og andelsboligejere, men det er vores opfattelse, at denne pris er yderst relevant, når der skal laves en politisk aftale.

Derfor blev dette spørgsmål helt eksplicit sat ind i kommissoriet for den politisk nedsatte ekspertgruppe.

Desværre havde gruppen ikke tid eller mulighed for at tage denne drøftelse i deres arbejde.

Afskaffelse vil koste
Dette stod klart hurtigt i processen efter sommerferien, hvilket var grunden til at EjendomDanmark fik igangsat en ekstern vurdering af præcis disse spørgsmål.

Konklusionen var rimelig klar: Der er en milliardpris at betale, hvis paragraf 5, stk. 2 bliver udhulet eller de facto afskaffet.

Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvad prisen bliver, når vi ikke endnu kender det fulde omfang af et indgreb.

Men med de elementer, der allerede ligger, så er det vores og andre markedsaktørers vurdering, at værditabene bliver store.

Vores estimat for det samlede tab af ministerens udspil er i øjeblikket cirka 25 procent.

Det svarer til, at ejendomsbranchen taber 30 milliarder kroner, og andelsboligforeningerne taber 58 milliarder. Disse kan ændre sig, når vi ser det samlede forslag til indgreb.

Hvem betaler regningen
Tabene for andelsboligerne skyldes, at de direkte er koblet til udlejningsejendommenes værdi, hvilket betyder, at de hurtigt vil opleve reelle tab.

I udspillet fra ministeren var der indtænkt en ordning, der kunstigt skulle friholde andelsboligerne ved at fastholde valuarbaserede værdier.

Men denne løsning blev i store træk skudt ned af Finanstilsynet for nylig, fordi markedet selvfølgelig vurderer den reelle værdi i andelsboligen og ikke i en kunstigt fastsat værdi.

Den samme type af beregninger kan laves for pensionskasserne og staten, hvilket vil være en åbenlys fornuftigt for politikerne, når de ønsker at lave et indgreb, der har konsekvenser for samfundsøkonomien.

Viljen til at lave disse beregninger har indtil videre været særdeles begrænsede.

Men det glæder os, at den debat endelig bliver lukket en smule op, så vi alle kan vurdere, hvem der i sidste ende kommer til at betale regningen for et indgreb mod en paragraf, der i store træk har leveret de moderniseringer og besparelser for statskassen, der var tiltænkt fra starten.

debat@altinget.dk