Udlejere fortsætter kampen mod nye krav i lejelov

LEJELOV: Udlejere vil kæmpe for at ændre i politikernes aftale om ny lejelov. Lejere er splittede i bedømmelsen af forliget.

Den største kritiker af aftalen er Ejendomsforeningen Danmark, hvor administrerende direktør Torben Christensen mener, at især politikernes beslutning om at afskaffe nyistandsættelser er en stor fejl.

"Når de finder ud af, hvad de egentlig har sagt ja til, så tror jeg, at de vil besinde sig," siger Torben Christensen, som mener, at resultatet bærer præg af, at der indenfor relativt kort tid skal være valg, og politikerne af den grund har tippet balancen i retning af lejerne.

Han angriber især politikernes udmelding om, at der vil blive færre konflikter, når de nye regler er på plads. For det nye istandsættelseskrav kræver en vurdering, og det vil kunne give anledning til konflikter mellem lejere og udlejere.

Login