Uden en vis risikovillighed i byggebranchen sætter vi den grønne udvikling i stå

Selvom der er bred enighed i branchen om, at den grønne omstilling haster, så hører enigheden op, når talen falder på, hvem der skal bære den økonomiske risiko, skriver Mette Glavind.

Det haster med den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Det ved hele branchen efterhånden – men der er nogle konkrete udfordringer, som skal løses, før vi kan komme i mål. En af disse er, at vi ikke kan gøre det alene – der er brug for både politisk fokus, og at offentlige bygherrer går forrest og viser de gode eksempler og vejen mod en langt mindre miljøskadelig bygge- og anlægsbranche, end den vi ser i dag.

Lad os se nærmere på en af de helt centrale udfordringer. Risikoen. For selvom der er bred enighed i branchen om, at den grønne omstilling haster, så hører enigheden op, når talen falder på, hvem der skal bære den økonomiske risiko, der er forbundet med at implementere nye og mindre klimaskadelige byggematerialer samt genbruge og genanvende materialer fra gamle bygninger i nye bygninger.

Den manglende risikovillighed er der som sådan ikke noget mærkeligt i, da slutprodukterne af branchens aktiviteter er bygninger, broer, veje, havne med mere, der skal have en så lang levetid som muligt, uden store omkostninger til vedligehold og reparation. Og når risikoen ved at anvende nye materialer og produkter bliver for stor – så vælger mange den nemme løsning og bygger, "som vi plejer".

Login