Træ i Byggeriet: Lokalplaner hæmmer byggeriets bæredygtige udvikling

Af Martin L. Petersen
Næstformand, Træ i Byggeriet 

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at indgå en aftale om en ny klimalov.

Den indebærer, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af klimagasser med 70 procent i 2030 og være klimaneutral i 2050.

I den forbindelse har Klimarådet netop offentliggjort rapporten 'Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion', som er rådets bud på en vej til målene.

Byggeri i træ
Her fremgår mere byggeri i træ som en af måderne, hvorpå man kan reducere landets samlede CO2-udslip.

Det er et forslag, der i høj grad vækker glæde i foreningen Træ i Byggeriet.

Vi opfordrer i den forbindelse til, at man blandt andet retter fokus mod landets lokalplaner, der lige nu er en hæmsko for byggeriets bæredygtige udvikling i mange dele af Danmark.

Og med boligminister Kaare Dybvad Beks (S) forventning om, at der fra 2023 vil være obligatoriske bæredygtighedskrav til byggeriet, så er det aktuelt som aldrig før.

Lokalplanernes bagside
Lokalplaner er langt hen ad vejen et positivt tiltag, da de bidrager til at skabe sammenhæng og bevare områders oprindelige udtryk. Men de har også en bagside af medaljen, som der ikke har været et særligt stort fokus på.

Vi ser nemlig ofte, at lokalplaner fastholder byggeriet i sit konventionelle spor ved eksempelvis at pålægge krav om anvendelsen af bestemte byggematerialer, især mursten og mørtel, der ikke nødvendigvis er det mest bæredygtige valg.

Skal vi derfor i mål med at reducere landets CO2-aftryk med hele 70 procent i 2030, kan man med fordel ruske op i de gamle traditioner og kigge på de mest restriktive lokalplaner.

Her burde man nemlig – i stedet for at diskriminere i forhold til materialevalg – faktisk understøtte brugen af bæredygtige byggematerialer og ellers fokusere på det overordnede æstetiske udtryk, som man ønsker i det givne lokalområde.

Svarer til lovgivning
Landets lokalplaner er bindende bestemmelser for, hvordan alt fra huse og haver til veje og stier skal være i et bestemt afgrænset område.

Her støder man ofte på bestemmelser, som ikke understøtter den bæredygtige udvikling, og formuleringer som eksempelvis: "Bebyggelsens facader skal fremstå med blødstrøgne mursten i lyse farver". Samtidig er formuleringer som "facader skal udføres i gule mursten som de eksisterende" langt fra en sjældenhed. 

Når først en lokalplan er vedtaget, svarer det til lovgivning på området, hvor det kan være svært at få dispensation, hvis man ønsker at afvige fra planen.

Og det gør det langt hen ad vejen svært for boligejerne at vælge eksempelvis træ frem for mursten. Dermed hæmmer en lang række lokalplaner rundt om i Danmark byggeriets bæredygtige udvikling, og det er en kendsgerning, som vi ganske enkelt bør have politiske drøftelser af på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Behøver ikke at ligne norske bjælkehytter
En af lokalplanernes helt store fordele er, at de bidrager til ensartethed og harmoni i lokalområderne, og det ønsker vi naturligvis ikke at lave om på. Men i dag er man nået så langt inden for træbyggeri, at det ikke længere behøver at være en begrænsning i forhold til at skabe et ensartet udtryk.

Mulighederne med træ er nemlig enorme, og man kan derfor langt hen ad vejen skabe et udtryk, der i stor grad harmonerer med det øvrige byggeri i området.

Træbyggeri behøver med andre ord ikke at ligne norske bjælkehytter, som i høj grad er en forældet opfattelse, der desværre nok fortsat lever hos mange. I dag er mange af de byggerier med det mest moderne udtryk faktisk bygget i træ.

debat@altinget.dk