Tilbageblik på 10 års boligpolitik med VKO

NEKROLOG: Hvad er værd at hæfte sig ved efter 10 års boligpolitik med VKO? Især skattestoppet og et mislykket forsøg på at gøre tusindvis af lejere til ejere vil blive husket, lyder det fra iagttagere.

Et omdiskuteret skattestop på boliger, der kun delvist er blevet overholdt, og et mislykket ideologisk opgør med den almene boligsektor, hvor lejere skulle gøres til ejere ved at få dem til at købe deres egen bolig, er blandt de ting, som står stærkt i hukommelsen.

Det sidste er noget af det, som man især hæfter sig ved i den almene sektor. Men mod slutningen af VK-regeringens levetid opstod der næsten en forbrødring, da regeringen med en ny ghetto-strategi og en ny boligaftale satte ekstra skub i renoveringen af de almene boliger.

Krig og fred
"Ligesom store russiske romaner startede det med krig og sluttede med fred. Den borgerlige regering begyndte med ideologi, men endte med at lave pragmatiske løsninger," siger Jesper Nygård, der er direktør i landets største boligselskab KAB og formand for bestyrelsen i Landsbyggefonden.

Login