Synergi: Regeringen leverer middel­mådig indsats for energieffektivisering

Af Katrine Bjerre Milling Eriksen
Direktør, Synergi

Utallige undersøgelser, fremskrivninger, eksperter og velansete organisationer peger på, at energieffektivitet er en af de absolut vigtigste ledetråde til at løse klimagåden, så vi når hurtigst og billigst i mål.

Den konklusion arbejder vi i Synergi hver dag benhårdt på at få manifesteret i den førte klimapolitik. Desværre er der et stykke vej endnu, før vi er i mål. Men 2020 bød dog på flere positive takter fra regeringen og Folketingets øvrige partier:

I Boligaftalen fra maj sendte man 30 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler af sted til grønne og sunde boliger og sikrede bedre rammer for private investeringer i sektoren. En sektor, som huser over en million danskere, og i høj grad trænger til en opgradering af en efterhånden meget nedslidt bygningsmasse.

Klimaaftalen for energi og industri fra juni var en klar erkendelse af, at der ingen grøn omstilling bliver uden en markant mere energieffektiv og konkurrencedygtig industri.

I decembers finanslov og grønne skattereform var der både midler til energibesparelser i private boliger, offentlige bygninger og industrien.

Ikke i en størrelsesorden, der radikalt omkalfatrer billedet af, at vi spilder alt for meget energi i Danmark. Men dog fine signaler, som forhåbentlig er et forvarsel om et godt, grønt 2021 med fokus på at høste flere af de mange økonomisk rentable energigevinster, der findes i både industri og bygninger.  

Hvor er pejlemærkerne?
I EU har man for længst erkendt, at den grønne omstilling frem mod klimaneutralitet kun lader sig gøre, hvis man går på to ben: Udbygning af den grønne energiforsyning og en reduktion af vores energiforbrug. Derfor har EU ét mål for vedvarende energi og ét for energieffektivitet.

Men i Danmark har vi kun et mål for udbygningen af den vedvarende energi, mens vi famler i blinde, når det handler om udviklingen af vores energiforbrug. Senest har vi ellers også fået et mål for antallet af elbiler i 2030, så tiden må nu være inde til at følge i EU’s fodspor og sætte os et energieffektivitetsmål for 2030.

For det er åbenlyst for enhver, at det ikke er ligegyldigt, hvor meget energi, der skal omstilles til grønt, især i lyset af at kun 9 procent af vores samlede energiproduktion kommer fra vind og sol.

I gennemsnit kan man rentabelt skære en tredjedel af energiforbruget i de fleste energibesparelsesprojekter. Det er investeringer, som betaler sig hjem i løbet af en relativ kort årrække. Finder vi de rentable energibesparelsesprojekter frem mod 2050 og nedsætter vores energiforbrug, reducerer vi den samlede regning for den grønne omstilling med et trecifret milliardbeløb.

Middel præstation
Samlet set ender vi på karakteren 4 for regeringens indsats for at mindske energispildet i 2020.

Der er afsat penge og lanceret fornuftige initiativer i løbet af 2020, men det tunge skyts i form af målsætninger er endnu ikke taget i brug. Det redskab, håber jeg, regeringen finder frem fra skrivebordsskuffen i år og får sat et dansk energieffektivitetsmål.

Det samme gælder i Bruxelles, når der senere på året skal forhandles om øgede ambitioner for energieffektivitet. Således kan 2021 blive et år med grønnere og sundere bygninger, en energieffektiv og konkurrencedygtig dansk industri, øget grøn beskæftigelse og eksport og færre CO2-udledninger.

debat@altinget.dk