Store behov for moderniseringer
DEBAT: Selvom vi skriver 2011, findes der fortsat flere tusinde private andelsboliger uden bad, toilet eller centralvarme. Det er på høje tid, at der politisk tages fat om dette problem, mener direktør i ABF, Jan Hansen.
Af Jan Hansen
Direktør i ABF
Et stort flertal på Christiansborg sikrede i efteråret 2010 mulighed for en kæmpemæssig renoveringspulje indenfor det almene boligområde. Renoveringer der skal være en medvirkende faktor til udryddelse af ghettoer i Danmark. Der er ingen tvivl om, at investeringerne er tiltrængte, og behovet er kæmpe stort. I øvrigt var det meget tilfredsstillende, at der politisk var stor opbakning til at skaffe midlerne, der for alvor kan gøre noget ved problemerne.
Forfejlet tilskudsordning
Samme politiske vilje til at gøre noget ved tingenes tilstand, savner jeg derimod på andelsboligområdet. På trods af, at 2 ud af 3 andelsboliger er opført før anden verdenskrig, og dermed er væsentligt ældre end mange andre boligtyper, så har den politiske vilje til at gøre noget ved disse gamle andelsboliger totalt manglet.
Massive besparelser på byfornyelsesområdet har sat sit præg, og en totalt forfejlet tilskudsordning til boligforbedringer i 2009 gav ikke én eneste krone til bygningsrenovering af ydre klimaskærm eller andre renoveringer, der kunne bringe ejendomme ejet af private andelsboligforeninger i en bedre energimæssig forfatning. Til gengæld gav tilskudsordningen mulighed for, at tusinder af boligejere, herunder andelshavere, fik tilskud til nye køkkener.
Tilbage står vi i dag i en situation, hvor flere tusinde af private andelsboliger står uden bad, toilet eller centralvarme. Andelsboliger der er beliggende i ejendomme, der oprindeligt blev overtaget på andelsbasis fra en privat udlejer, der havde udsultet ejendommen igennem mange år.
Mere "privat byfornyelse"
Mange andelsboligforeninger har igennem årene måtte prioritere skarpt i mellem hvilke renoveringsprojekter, de havde økonomisk mulighed for at sætte i gang for foreningens sparsomme midler, og det har ikke rakt til at gøre noget grundlæggende ved det store renoveringsbehov.
En politisk vilje til at få rettet op på tingene kunne efter min opfattelse bestå af en genindførelse af den fra 90'erne succesrige "Private Byfornyelse". Til forskel fra den offentlige byfornyelse, gav den "Private Byfornyelse" kommuner og ejerne færre administrative byrder, når et projekt skulle gennemføres. Så til forskel for den offentlige byfornyelse blev de offentlige tilskud ikke brugt til administration af prestigesager, men derimod til konkrete mindre projekter i 90'erne, hvor tusindvis af andelsboligforeninger selv tog initiativ til forbedringer, og hvor det kunne lade sig gøre pga. politikernes vilje til at støtte økonomisk.
