Stop bolighajerne - straf dem hårdere
DEBAT: Bolighajer trives på det danske boligmarked. Den sorte økonomi skal til livs, og det kan gøres med skrappere straffe. Det mener Karina Adsbøl, boligordfører for Dansk Folkeparti.
Af Karina Adsbøl
Boligordfører for Dansk Folkeparti
Bolighaj. Ordet emmer af halvfjerdserne, hvor udlejere af boliger spekulerede i at udleje faldefærdige lejligheder til unge mennesker, som regel for en astronomisk høj leje. Man ser for sig billedet af en slem kapitalist med pengesedlerne stikkende op af lommerne i færd med at snyde den lille familie med to grædende børn. Men bolighajer er vel ikke noget, vi har i år 2012?
Jo - desværre - bolighajernes tid sluttede ikke med den storstilede boligsanering i hovedstaden op igennem firserne og halvfemserne. Den er faktisk endnu ikke slut.
I sommer afslørede Ekstra Bladet i en stribe artikler, hvordan en udlejer i mindst 17 tilfælde havde krævet mellem 30.000 og 45.000 kr. under bordet per lejlighed i flere ejendomme på Nørrebro - og det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde.
I en rapport fra 2010, hvor en analytiker fra Danske Elever og Studerendes Kollegieråd undersøgte knap 3.000 unges boligforhold, viste det sig, at 6,6 pct. havde oplevet, at de skulle betale ekstra husleje under bordet.
Bolighajer trives
Det er ikke alene umoralsk, det er også kriminelt at kræve penge under bordet som en form for ekstra husleje. Under boligboomet for nogle år siden oplevede vi også, hvordan det blev almindeligt i forbindelse med salg af andelsboliger at kræve anseelige summer under bordet ud over den fastlagte pris for den pågældende andel.
Mange mennesker betalte ikke med deres gode vilje, men fordi det simpelthen var nødvendigt for at få foden inden for på boligmarkedet. En række af disse mennesker står i dag med de økonomiske øretæver, fordi den sorte økonomi er reduceret dramatisk som følge af boligkrisen, der gør det vanskeligt at afhænde såvel andelsboliger som andre former for fast ejendom.
I Dansk Folkeparti vil vi ikke stiltiende acceptere den sorte økonomi på boligmarkedet. Vi vil den til livs - også selvom det undertiden kan være vanskeligt at afsløre, hvad der sker i ly af mørket.
Det fremgår i dag af lejelovens paragraf 6, at det ved udlejning til beboelse, ved formidling af lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder ikke er tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren (...), som ikke er led i lejeaftalen. Hvis man overtræder lovgivningen kan man idømmes bøder eller straffe op til 4 måneders fængsel.
Det er imidlertid en ganske lav straf, når man som i det eksempel, Ekstra Bladet gravede frem, kunne konstatere, at lovgivningen var blevet brudt i mindst 17 tilfælde.
Skærp straffen
Derfor foreslår Dansk Folkeparti nu, at der indføres mulighed for, ved skærpende omstændigheder, at forhøje fængselsstraffen til 1 år og 1 måned.
Dermed sikrer vi, at der i graverende tilfælde er mulighed for at slå hårdere ned på egentlige bolighajer. Det vil kun være rimeligt. Derfor håber jeg også på Folketingets opbakning til forslaget, når behandlingen påbegyndes medio januar.
En boligpolitisk mythbuster