Stadig færre sættes på gaden

UDSÆTTELSER: Antallet af lejere, som sættes på gaden, falder for tredje år i træk. Økonomisk rådgivning er et vigtigt redskab, viser erfaringerne.

Sidste år var der 323 familier færre, der blev sat på gaden. Det viser helt nye tal fra Domstolsstyrelsen. Det er tredje år i træk, at antallet af boligudsættelser falder.

Antallet af udsættelser steg konstant fra 2002 til 2011, men i 2012 lykkedes det at vende udviklingen. Og siden da er antallet af udsættelser faldet med 28 pct. Heraf 9,2 pct. mellem 2013 og 2014.

I arbejdet med at nedbringe antallet af udsættelser har regeringen de senere år iværksat en række initiativer. Blandt andet har regeringen afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen, de såkaldte fattigdomsydelser, og afsat flere penge til gældsrådgivning i kommunerne. Et andet væsentligt tiltag er en ændring af lejeloven, der betyder, at huslejen bliver betalt hurtigst muligt efter, at der er blevet udbetalt løn eller anden form for indkomst.

Login