Shortcut to Smart Cities - genvej til smarte byer

Af Morten Mejsen Westergaard
Klimachef, Middelfart Kommune 

Overskriften klinger af noget nemt, bekvemt og hurtigt. Næsten som et teknisk fix, der løser byernes udfordringer. Men det er det ikke ubetinget. Der er ingen lette løsninger på udfordringerne - men der er smarte genveje!

Vi skal bare turde, og kunne, være ambitiøse i byplanlægningen! Vi skal genplanlægge vores byer, så de bliver smarte.

Byer og byområder oplever i disse år enorme udfordringer. Det er økonomiske, demografiske, energi- og klimamæssige forandringer, der udfordrer den måde, vi har indrettet os på. Byer og byområder skal tilpasse sig - eller de vil kunne lide afmatning, affolkning og det, der er værre.

Med genplanlægning, nye planrammer og konkrete lokal- og byplaner for eksisterende byer og områder kan man søge at skabe rammebetingelser for udvikling af Smart Cities. Men giver planloven de rette betingelser? Kan byerne vinde på ambitiøs genplanlægning? Kan vi tilpasse os hurtigt nok?

Hvorfor og hvordan "genplanlægning" kan være genvej til Smart Cities, vil fremgå af artiklen.

Introduktion
Vi har alle hørt om fænomenet Smart Cities. Fænomenet ledsages af begreber som bæredygtighed, intelligente energiteknologier og infrastruktursystemer, økologi, demokratiske styreformer, multifunktioner, tætte og kompakte byer, blå byer, grønne byer, oplevelsesorienterede, multikulturelle, globalt orienterede byer med smart grid-energisystemer og mange flere ambitiøse, interessante og ikke mindst relevante begreber i lyset af de enorme udfordringer, som byerne har. Eksempelvis klima-, energi- og befolkningsmæssige samt finansielle udfordringer for blot at nævne nogle aktuelle problemstillinger.

Ja, Smart Cities er nærmest blevet løsningen på alt! Så dem skal vi sgu' ha' nogle stykker af. Men hvordan kommer vi i gang?

Sandheden er, at vi i Danmark kun fornyer ca. 1% af bygningsmassen pr. år. Det hører til sjældenhederne, at vi laver helt nye byer. Derfor vil jeg hævde, at vi skal revurdere og genplanlægge de eksisterende byer.

Uden rette rammebetingelser og strukturer oplever verden, at hele byer er på vej mod afvikling. Eksempelvis Detroit i USA, Venedig i Italien, byer i Katalonien og Grækenland. Og i Danmark taler vi næsten åbent om at lukke udkantsområder og mindre byer.

OK, byerne skal være smarte, bæredygtige og alt det der.
Spørgsmålet er: Kan vi fremelske det med udgangspunkt i planloven?
For at en by kan tilnærme sig noget "smart", kan man hævde, at man skal tænke over byen, man skal planlægge det smarte indhold. Det involverer og integrerer en række sektorforhold i en overordnet og helhedsorienteret planlægning, der ofte sammenfattes og får rammer igennem den fysiske planlægning, når den er allerbedst.

Byen skal planlægges og designes, ikke udelukkende "bygningerne", men også for "Livet mellem husene", som en af danmarks førende byplanlæggere Jan Gehl udtrykker det. Jeg vil gå endnu længere og kræve en planlægning for det gode liv under, over og i bygningerne.

Det lyder nærmest metafysisk og religiøst. Det er det ikke. Vi kan genplanlægge, gentænke og revurdere for så at optimere, omdanne og forbedre i virkelighedens verden.

Men kan vi gennem lov om planlægning give de optimale rammeforhold for Smart Cities? Ikke helt - men se, læs videre og forestil dig en planlov, der vil slippe ambitioner og kreativitet løs!

Smart City: §1 Begynd med byen, og gør den så begavet
"Start with the "City", then the "Smart"," som ph.d. Jennifer Bélissent med flere udtrykker det i deres europæiske forskningstekster om Smart Cities.

En god pointe: Byerne findes jo allerede. Men hvordan forholder det sig med mulighederne for at invitere teknologiudbydere, systemproducenter, leverandører af rådgivning og løsninger til Smart Cities til genplanlægning af byerne? De muligheder er til stede. Evnerne og viljen findes. Så den del - udbuddet - er jo langt hen ad vejen på plads.

For at klæde myndighederne på til at udvikle Smart Cities og stimulere udvikling er det derfor afgørende at arbejde med begrebet Smart Cities og efterspørge de innovative og rigtige løsninger og rådgivninger - for byernes skyld. Altså, skab efterspørgsel i det offentlige og gør det i et helhedsperspektiv!

Ellers kan man havne i en situation, hvor det er udbydernes tendentielt instrumentelle tilgang, der præger byens udvikling. Eller at myndighederne opstiller gunstige rammebetingelser for sent. Et eksempel kunne være, at man planlægger et transportsystem, der er baseret på fossile brændstoffer. Det vil være en fejl for en Smart City - her er det elektrificering af transportinfrastrukturen, man skal planlægge for. Eksempelvis integrere intelligente ladestandere til elbiler i udskiftningen af kviksølvlamper med LED gadelamper.

Derfor skal leverandører basere deres strategier og løsninger i byernes kontekst og behov. Det betyder også, at et samarbejde mellem leverandører og myndigheder er fordelagtigt, da det vil udvikle dynamikken og bidrage til, at mængde, omfang og type af løsninger i højere grad vil falde ind i byens kontekst og dermed øge sandsynligheden for udvikling i stedet for tilfældige hovsaløsninger eller afvikling.

I Danmark er anlæggelse af nye smarte byer måske ikke det, der skal prioriteres først. Dette alene i lyset af, at tendensen i Danmark er migration til større byer. Derfor er øgning af bæredygtig service-densitet i byerne mere relevant. Altså bæredygtig service til flere mennesker med flere komplekse behov (sundhed, uddannelse, transport, energibehov med mere) på færre kvadratmeter.

Dansk byplanlægning - Begynd med at betragte byerne og gør dem så smarte
Sandheden er dog, at det er de færreste i Danmark, der kommer til at planlægge nye store Smart Cities. Dels fordi demografiske fremskrivninger ikke tyder på det, men også fordi vi har en planlægningstradition, der faktisk indeholder et fundament for at genplanlægge byerne til de udfordringer, de vil møde. Derfor vil begrebet genplanlægning formentlig hurtigt kunne vinde indpas i dansk plankultur.
Tilpasser vi os ikke med genplanlægning, vil nogle byer måske lide den afvikling, som nogle byer og områder oplever i finanskrisen - skrækbilleder ses på www.deadmalls.com

Hvordan kommer vi i gang med genplanlægning og Smart Cities i vores eget byplanværksted i skala 1:1?

Med udgangspunkt i genplanlægningsidéen, den dertil påkrævede læring hos offentlige byplanlæggere og kommunernes administrationer, findes egnede byer/bydele i projektkommunerne, hvor der er et reelt behov. Et behov, der kan være præget af begyndende stagnation eller udsigt til store udfordringer grundet klimaforandringer, stigende energipriser og andre udfordringer. Altså byer eller landsbyer, som eksempelvis har en ualmindelig dyr energiforsyning baseret på fossile brændstoffer eller har udsigt til hyppige oversvømmelser eller udflytning af arbejdspladser eller... . Med rettidig omhu kan afvikling blive til udvikling.

Motoren i processen er netop processen - samarbejde, samarbejde og samarbejde
Byen, området, analyseres tværfagligt, hvilket der er tradition for i Danmark igennem planlovens krav til redegørelser i planarbejdet. Selvsagt er det vigtigt at se på europæiske indikatorer og deres sammensætning som f.eks. miljø, befolkningstype med mere. Dernæst handler det om at komme ud af "komfortzonen" og prøve nye idéer af. Den innovationsfase, hvor vejfolk skal tænke i elektrificering af infrastrukturen (til f.eks. elbiler og cykler), biologer skal tænke i temperaturstigninger, arkitekter skal tænke i konsekvenser af krav om øget tæthed, grundvand- og klimafolk skal bl.a. tænke i vand, og energifolk skal tænke i intelligente energisystemer med mere.

Det er klart, at en sådan autodidakt læreproces kræver faglig og kreativ sparring. Af selv samme årsag er offentlige og private partnerskaber afgørende for processen. Der findes endnu ikke en Smart City-bibel, man kan slå op i. Ingredienserne i samarbejdet udgøres af ambitioner, hjernevindinger, vilje og hårdt arbejde.

Borgernes rolle og inddragelse i den "abstrakte genplanlægning"
Dem, der kender byen bedst, konteksten, er de mennesker, der anvender og bor i byen. De skal selvfølgelig inddrages. Netop til den del har vi i Danmark mange gode erfaringer med at få "borgerne på banen" i form af modeller såsom Chicago-modellen, anerkendende dialog, advokatmetode og mange andre, der alle er glimrende værktøjer til at indfri ønskerne om anvendelse af de participatoriske principper, der findes i lov om planlægning.

Hvad siger borgerne til "genplanlægning" initieret ud fra fremskrivninger og hensyn til klimaforandringer? Kan det virke "ude i hampen" at tale om områder, hvor der måske skal udlægges forsinkelsesbassiner, og at anvendelse af fossile brændstoffer ikke længere må finde sted (lige fra oliekedler til gasdrevne terrassevarmere), og at al nybyggeri skal give mulighed for opladning af elbiler med 63 ampere, smart energi-it og smart grid-teknologi?

Jo, det kan givetvis virke lettere omtåget. Der er en reel risiko for, at idéer om byfortætning, udlægning af p-areal til dele-elbil på sms-basis og andet ikke opstår som ideer fra borgerne og måske mødes med panderynker og det, der er værre i en offentlighedsproces - nemlig bange politikere.

Netop derfor er det vigtigt, at genplanlægningsprocessen indeholder konkrete eksempler, der søger at påvise, at rettidig omhu i bæredygtighedsperspektiv kan være meget konkret og tilbyde den enkelte borger noget her-og-nu, der indeholder smarte grønne gevinster. Vis de konkrete idéer i praksis, vis, hvordan smart it til energistyring af privathjem fungerer. Eksempelvis www.PassivSystems.com eller et andet virkeligt eksempel.

Så vil processen indeholde noget for både de abstrakt- og konkrettænkende, for de fromme fremtidsønsker og dem, der er tilfredse nu. Der vil være noget i processen for alle - og forhåbentlig skaber det på et eller andet planniveau grundlag for udvikling af Smart Cities.

Hvordan arbejdes med at definere rammer til en fremtid med udgangspunkt i eksisterende lovgivning?
Læring, nye erkendelser og forandring skaber forstyrrelser i menneskeligt virke.

I arbejdet med Smart City og genplanlægning vil der opstå læring og nye erkendelser. Læring og erkendelser, der fører til frustration og tons-tunge barrierekataloger.

Derfor må rammerne måske justeres. Kreativiteten skal kunne slippes løs, og planloven skal ikke bare give mulighed for en hensigtsmæssig udvikling, men en ambitiøs udvikling.

Et godt eksempel: Der var engang for mange år siden en ambitiøs kommune. Den hed Stenløse. I Stenløse ville man planlægge et nyt boligområde, hvor energiforbruget i boligerne skulle være historisk lavt. Problemet var, at rammerne - lov om planlægning - på det tidspunkt ikke gav mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplanen. Trods det, skrev man bestemmelser i lokalplanen: Her må kun bygges lavenergibyggeri.

De vidste i Stenløse, at bestemmelserne ikke kunne håndhæves ud fra planlægningen.

Men de turde vise vejen, og det har helt klart været en faktor, der har haft indflydelse på, at vi i dag har muligheder for at stille de krav. Man har også mulighed for at lade være.

Pointen er, at de ambitiøse planmyndigheder bør have lov til at planlægge efter Smart City- førstepladsen. Den konkurrence er i gang  og det er den på europæisk plan!

Lad de ambitiøse byer og planmyndigheder stille krav ved renoveringsarbejder i offentlige og private områder, hvis der i øvrigt har været en lokal, demokratisk genplanlægningsproces omkring kravene.

Happy ending?
Der er ingen tvivl om, at byerne står over for udfordringer. Med genplanlægning søges at udvise rettidig omhu og skabe de rammebetingelser, der kan skabe udvikling, blot ved at analysere og idégenerere og planlægge ud fra eksisterende forhold. Derfor opfordres alle beslutningstagere til at lade planlægningen blive ambitiøs, helhedsorienteret og krævende. Lykkes det, er jeg overbevist om, at genplanlægnig er en genvej til Smart Cities!

debat@altinget.dk