S-kandidat: Provinsen betaler for finanskrisen
DEBAT: Kreditklemmen er endnu en måde, hvorpå provinsen betaler for 00’ernes fejltagelser. Men det kræver et grundlæggende sporskifte, hvis vi skal skabe et land, hvor vi understøtter de stærke kvaliteter uden for de store byer. Det skriver Kaare Dybvad (S), forfatter af ”Udkantsmyten” og folketingskandidat.
Af Kaare Dybvad (S)
Forfatter af ”Udkantsmyten” og folketingskandidat
Få årtier har budt på så mange fejltagelser som 00’erne. Forsagelsen af produktionsindustrien, opbygningen af boligboblen og en massiv politisk centralisering af Danmark er blot tre af de alvorligste. Men modsat mange andre fejltagelser, rammer 00’ernes politiske beslutninger geografisk skævt. Mens de store byer har haft en fordel af dyrkningen af ”vidensarbejdspladser”, afdragsfrie lån og centralisering, så er konsekvensen til at mærke, så snart man kommer vest for Roskilde.
Den kreditklemme, som i dag rammer en stor del af provinsen, er en følgevirkning af alle tre fejltagelser, for når flere og flere vælger at flytte fra land til by, så er det en følge af de politiske beslutninger, vi har truffet om at nedprioritere produktionsarbejdspladser til fordel for liberalt erhverv og om at samle statslige arbejdspladser og uddannelser. Og mens fraflytningen i sig selv er problematisk, så toppes den af de nye krav til bankerne som følge af finanskrisen. Krav, som rammer hårdt i provinsen.
Ikke en international tendens
Selvom det efterhånden står klart, hvor meget vi tog fejl i 00’erne, så undskylder vi os i Danmark ofte med, at der er tale om internationale tendenser. At det i virkeligheden er noget, vi ikke kan styre. Det er ikke mindst tilfældet, når vi diskuterer finanskrisen og den tiltagende flytning fra land til by i Danmark.
Men i begge tilfælde er det forkert. Danmark er europamester i tilflytning til vores egen hovedstad, fordi vi samler arbejdspladser og uddannelser der, hvilket igen får den enkelte til at flytte dertil. Ingen af vores naboer har de seneste ti år oplevet så markant en centralisering som vi. Og når det kommer til finanskrisen, er det måske værd at huske, at den ramte Danmark før alle andre lande. Det er altså ikke internationale tendenser, vi lægger under for, men vores egne dårlige beslutninger.
Provinsen betaler regningen
Når vi oplever, at man ikke kan låne til huse i provinsen, så er det den konkrete regning for finanskrisen og centraliseringen af Danmark. Kreditklemmen er ikke selve problemet, men et krydspres mellem en politisk skabt centralisering og et markant skrappere tilsyn med bankernes udlån.
Derfor skal løsningen heller ikke på lang sigt findes i en større statslig bankvirksomhed, men i en politik, der styrker vækstkraften, der hvor den er. Hvis vi styrker og investerer i provinsen, vil det også betyde flere offentlige såvel som private arbejdspladser og dermed potentielle beboere til de tomme ejendomme. Det vil på lang sigt være en god forretning for Danmark, fordi man i provinsen lykkes bedre med eksport, integration og at få flere unge i uddannelse.
Men på kort sigt må der andre løsninger til. Når det er staten, der har sanktioneret så hårdt med bankpakker og tilsynsdiamant, er det også helt rimeligt, at det er staten, der afbøder konsekvenserne. Først og fremmest skal det ske ved at etablere en husbank efter norsk forbillede, der kan være med til at sikre realkreditfinansiering i en række af de områder, der er hårdest ramt af kreditklemmen. Det vil afhjælpe problemet i de kommende år, men på lang sigt er den eneste løsning at skabe et mere decentralt Danmark, så vi understøtter provinsens kvaliteter.
Realdania: Der er også kroner og øre i bygningsarven
Borgmester: Ingen almisser – fairness tak!
