Rekordmange lejere sættes fortsat på gaden

UDSÆTTELSER: I snart 10 år er antallet af lejere, der bliver sat på gaden, bare vokset og vokset. 2.292 gange måtte fogeden rykke ud i første halvår af 2011. Dermed kan en ny trist rekord være i sigte.

13 gange hver dag. Så ofte måtte fogeden rykke ud i årets første seks måneder for at sætte en lejer på gaden, fordi denne ikke kunne betale huslejen.

Dermed ser de seneste års kedelige tendens, med at flere og flere lejere bliver sat på gaden, ud til at fortsætte. I alt blev det til 2.292 såkaldt effektive udsættelser i første halvår af 2011, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen.

Hvis det niveau fortsætter året ud, vil næsten 4.600 lejer blive sat på gaden i 2011. Det er 200 sager mere end sidste års triste rekord. Halvårstallet for 2011 er dog lidt lavere end i 2010, hvor 2.338 lejere blev sat ud af deres bolig i årets første seks måneder.

Login