Regeringen vil sikre alment nybyggeri til 2018

ALMENT NYBYGGERI: Ny kommuneaftale skal låse kommunernes bidrag til nye almene boliger på ti procent. Godt med fast grund under planlægningen, lyder det fra BL.

I fredags varmede KL og finansministeren op til denne uges finanslov med en opdateret udgave af kommunernes økonomiaftale. Og i den forbindelse gav finansministeren kommunerne hånd på, at de også i 2017 og 2018 kun skal have ti procent af udgiften til nye almene boliger op af kommunekassen.

Det er det såkaldte grundkapitalindskud, som regeringen lægger op til at fastholde på 10 procent for kommunerne. I udgangspunktet skulle indskuddet stige til 14 procent, og det havde betydet, at det ville blive dyrere for kommunerne at bygge nye almene boliger. Og derfor ville det formentlig have lagt en dæmper på lysten til at bygge almene boliger.

Men blandt andet den nuværende situation, hvor der i vidt omfang mangler boliger til flygtninge, har været med til at skubbe på en aftale.

Login