Regeringen dropper at tage byggesagerne fra kommunerne

BYGGESAGSBEHANDLING: Kommunerne undgår en privatisering af byggesagsbehandlingen. Til gengæld kræver regeringen effektiviseringer, og at gebyrerne bliver fastsat efter tidsforbrug. En maksimumgrænse for gebyrerne kan også komme på tale.

I stedet har regeringen aftalt med de øvrige borgerlige partier, at kommunernes byggesagsbehandling skal effektiviseres og ensartes.

"For at sikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet indføres der regler om, at gebyrer som udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, som skal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hvorvidt der skal fastsættes en maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen," står der i den konkurrencepakke, som regeringen netop har aftalt med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Kommunerne får altså lov til at beholde byggesagerne, selvom økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sidste år truede med at privatisere byggesagsbehandlingen, sådan som Dansk Byggeri har foreslået flere gange.

Login