Realkreditforeningen: Vækst, vækst, vækstminister

Af Karsten Beltoft
Direktør, Realkreditforeningen

Da jeg var i Kina for et par år siden, var svaret på diverse udfordringer, at de ville blive løst med høj vækst. Og det er jo rigtigt, at vækst afhjælper mange problemer. At vækst til gengæld heller ikke løser alle problemer, er Kina selv et godt eksempel på med stigende ulighed, stor opsparing og lavt forbrug, en aldrende befolkning m.v.

Vækst er i den grad også på dagsorden i Danmark. En oplagt forventning til den nye erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), må være at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet og derved forudsætninger for vækst.

I et erhvervs- og vækstministerium må det stå øverst på dagsordenen.

Ikke flere stramninger for nu
Efter syv magre år higer vi efter år med mere end blot moderat vækst. Den finansielle sektor understøtter meget gerne den vækst, men vi har brug for en reguleringspause. De senere år er det væltet ned med strammere lovgivning på det finansielle område, og en pæn del af stramningerne er under indfasning de kommende år.

Det gælder om at finde en balance mellem stramninger, der sikrer finansiel stabilitet, og sektorens muligheder for at understøtte væksten. Hvis den balance skal sikres, må der ikke lægges flere ”stramningslodder” i vægtskålen.

Lad os se effekten af de allerede vedtagne regler, før der tænkes på nye stramninger.

Nedrivningsmodne ejendomme skal ned
Vækst i landdistrikter står højt på dagsorden. Landdistrikterne står over for strukturelle problemer, som ikke er specielle for Danmark, men genfindes i de fleste vestlige lande. Realkreditten låner meget gerne ud til landdistrikterne, og langt de fleste ejendomme i landdistrikterne er da også finansieret ved realkreditlån. Faktisk har realkreditten udlån for over 450 mia. kroner til land- og yderkommuner. Men hvis der skal gøres noget ved urbaniseringen, er der behov for politiske initiativer. 

Statens Byggeforskningsinstitut skønner, at der er cirka 60.000 nedrivningsmodne ejendomme i landdistrikterne, og de færreste har lyst til at købe en ellers velbeliggende, god ejendom med en nedrivningsmoden ruin som nabo.

Det meget store antal nedrivningsmodne ejendomme gør det sværere for landdistrikterne at tiltrække nye borgere. Der burde derfor udarbejdes en plan og sættes penge af til for alvor at reducere antallet af nedrivningsmodne ejendomme over en periode på eksempelvis fem år.

I 2015 er der afsat 55 mio. kroner til nedrivningspuljen, men det beløb skal flerdobles, hvis der for alvor skal rykkes på dette område. Selve nedrivningsaktiviteten vil som sidegevinst i sig selv skabe arbejdspladser i perioden.

Bedre rammevilkår til landbruget
Det store spørgsmål er, hvordan der kan skabes vækst og dermed job i landdistrikterne, der vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i disse områder. Landbruget er et vigtigt erhverv i landdistrikterne, så gode rammevilkår for landbruget må være et must for at kunne opretholde de nuværende arbejdspladser i landbruget og meget gerne også skabe nye.

Gode rammevilkår for landbruget indebærer, at danske landmænd ikke skal være underlagt særlige krav, som landmændene i vores nabolande ikke skal opfylde. Det kræver imidlertid ikke kun handling fra erhvervs- og vækstministeren, men for eksempel også fra miljø- og fødevareministeren.

Ønskesedlen til Troels Lund Poulsen kan derfor kort sammenfattes til:

• Rammevilkår og initiativer, der kan sikre vækst særligt i landdistrikter
• Reguleringspause i forhold til den finansielle sektor
• Langsigtet plan for nedrivninger i landdistrikter

debat@altinget.dk