Radikale Venstre: Københavns klimamål skal overstige EU's plan for fremtidens boliger

Vores boliger og bygninger er en af de helt store klimasyndere. Ifølge Concito er 37 procent af de globale drivhusgasudledninger knyttet til de bygninger, vi bor og lever i.

Derfor har Europa-Parlamentet sidste år også taget initiativ til et nyt og længe ventet bygningsdirektiv, der stiller krav om, at alle nye bygninger skal være klimaneutrale i 2030, og alle offentlige bygninger skal være det fra 2028.

Det er godt for klimaet, men mange af de bygninger, vi skal bo i København i 2050, er allerede opført.

EU's "plan A" er ikke nok

I Radikale Venstre vil vi have fuld fart på den grønne omstilling, og de næste fem år bliver de afgørende, hvis vi vil holde temperaturstigningen nede på mellem 1,5 og 2 grader.

Derfor er det ikke nok, at vi bare kigger på de kommende bygninger, som plan A fra Europa-Parlamentet. Vi har også brug for en plan B, der sætter yderligere skub i udviklingen.

Helt konkret ønsker vi fra Radikale Venstre, at der - ligesom i Paris - skal kunne stilles krav om at klimaoptimere alle eksisterende byggerier uanset ejendomsform.

På Christiansborg arbejder Radikale Venstre for at sætte kommunerne fri i den grønne omstilling.

Både når det gælder mulighed for at etablere nulemissionszoner eller for at sikre, at kommunerne lovgivningsmæssigt har mulighed for at kræve højere standard for energirenovering, end hvad nationale krav måtte tilsige, så visse lokale forhold kan bringes i spil for netop at opnå en mere energieffektiv bygningsmasse.

{{toplink}}

Sæt mål for energimærker

I København vil vi gå forrest i den grønne omstilling. Men København er også en smuk og gammel by. Mange bygninger er ikke tilstrækkeligt isoleret, har gamle tage og få – men utætte – vinduer, der hverken sikrer tilstrækkeligt dagslys eller holder på varmen.

Kort fortalt trænger mange bygninger i København til en opdatering.

I 2030 skal der ikke være boliger tilbage i København under energimærke C, undtagen hvor kulturelle forhold såsom bygningsarv eller særlige sociale forhold taler for det.

Sådanne krav vil formentlig føre til ny økonomisk kreativitet hos eksempelvis ejere til at igangsætte tagrenovering og udnyttelse af tagetager til nye boliger, opdeling af boliger, udskiftning og renovering af vinduer og solceller på tagene.

I Københavns Kommune er godt halvdelen af boligerne af energimærket D eller derunder. Der er altså et stort potentiale for både at sikre sundere boliger, bedre indeklima og samtidigt reducere bygningernes energiforbrug til gavn klimaet.

Gentænk Københavns arkitektoniske arv

Under de Københavnske tage ligger dét guldæg, der kan forløse det store potentiale. Men det kræver også at vi - bag folkestyrets tykke murer - kigger indad og gentænker den arkitektoniske fortælling om København.

For under tagene ligger potentialet for både at energirenovere en stor del af vores gamle bygninger og samtidigt sikre boliger til mere end 22.000 nye københavnere. For tager vi tagetagerne i brug, kan vi ifølge en analyse fra DTU etablere 10.000 nye lejligheder, hvis vi sætter arkitekturen en smule fri.

For måske er det okay, at det klassiske københavnertag får flere karnapper, højere tagryg og mere moderne udtryk – også selvom det kan ses fra Københavns smalle gader.

Vi skal ikke lave København om, for selvom København desværre mistede at af sine smukkeste spir, er byen – og skal i fremtiden være – den lave by med de mange tårne, vi så godt kender.

Potentialet er derude, og opgaven er stor. Men går vi visionært til værks, vil vi kunne skabe for levedygtig og smuk by, som både er god for mennesker og klimaet, og hvor klimahandling ikke er en fremmed fugl i Kongens København.

{{toplink}}

debat@altinget.dk