Radikale når til enighed med de borgerlige om spekulantaftale

AFTALE: Radikale og de borgerlige partier er onsdag aften nået til enighed om en boligaftale, efter at boligministeren ikke kunne samle flertal for sit udspil. 

Samme dag som boligminister Kaare Dybvad kunne konstatere, at forhandlingerne om et indgreb mod boligspekulanter var brudt sammen, kunne Radikales boligordfører, Jens Rohde, fortælle, at han var nået til enighed med blå blok om en ny boligaftale. 

Selve aftalen, der blev forhandlet færdig onsdag aften, er endnu ikke blevet præsenteret. Men der er opnået enighed om dens indhold mellem partierne Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Fremad. 

Ifølge Jens Rohde vil aftalen gribe ind over for boligspekulanter som Blackstone, der køber ejendomme og renoverer dem for derefter at hæve huslejen markant, mens den også holder hånden under klimavenlige renoveringer. 

Login