Planlovsændring i ideologisk uføre

SAMRÅD: Klar uenighed mellem rød og blå blok i spørgsmålet om øremærkning af areal til alment byggeri. Det er en krænkelse af ejendomsretten uden udbytte, mener oppositionen. Regeringen holder fast i lovforslaget.

En ideologisk skillelinie skærer den boligpolitiske diskussion om kommunal udlægning af areal til almene boliger midt over. 

De borgerlige partier står stejlt overfor regeringen støttet af SF og EL, og afstanden mellem de to politiske blokke blev ikke mindre efter et åbent samråd i By- og Boligudvalget tirsdag.

Den borgerlige opposition, der havde kaldt både bolig- og miljøministeren i samråd, havde to hovedanklager med til ministrene: Ejendomretten bliver krænket af planlovsændringens mulighed for kommunal øremærkning af areal til opførelse af almene boliger. Og de nybyggede almene boliger bliver ikke tilgængelige for de svage og udsatte, sådan som det er målet.

Login