Parcelhusområderne skal styrkes

Af Carsten Hasnsen (S)
By- og boligminister

I 1960’erne og 1970’erne blev der overalt i Danmark udstykket parceller til nye huse i de mindre byers udkanter og i de større byers forstadsområder. I perioden blev der bygget omkring 450.000 huse. Det åbnede helt nye muligheder for mange danskere til at skifte den mindre lejlighed ud med et typehus i de nye kvarterer.

I dag bor ca. 1,7 mio. danskere i parcelhuskvartererne. Træer og hække er blevet højere, og husejerne lidt mere grå i toppen, men kvartererne ser mange steder ud, som de gjorde, da de blev bygget.

Kvartererne udgør stadig en tryg ramme for rigtig mange danske familier, men nogle steder er tiden ved at løbe en smule fra kvartererne. Mange yngre familier har i dag andre ønsker til deres bolig end tidligere. De fleste vil gerne have et køkken-alrum. Det kan også være en sammenbragt familie, der har behov for mange kvadratmeter, eller parret, der ønsker at bo i et hus, der lever op til de ypperste energistandarder og med fuldt integrerede digitale muligheder. Og det kan være familier, der både vil have eget hus og have, og som samtidig vil kunne være i centrum af byen inden for kort tid.

De ønsker og behov kan nogle parcelhuskvarterer ikke opfylde. De parcelhuse, der ikke er moderniserede, er dårligt isolerede og har for højt energiforbrug efter tidens standarder. Samtidig er mange ældre parcelhuse små og utidssvarende i deres indretning samt bygget i mindre bestandige materialer. Hertil skal lægges, at mange ældre parcelhuskvarterer fremstår ensartede og med monofunktionel karakter, hvor veje, stier og fællesarealer er planlagt med ringe variation. Sammenhængen i området og koblingen til den øvrige by er derfor ikke altid ideel.

Boligjobordningen og de seneste års lave renteniveauer har givet mange parcelhusejere mulighed for at modernisere deres bolig. Men hvis parcelhuskvartererne også i fremtiden skal være den mest attraktive boform for et bredt udsnit af befolkningen, skal vi tænke i nye baner, der også sætter parcelhuskvartererne ind i en bredere sammenhæng.

Jeg har derfor sat parcelhusets fremtid på som et af temaerne i en pulje på 6 mio. kr. til forsøgs- og udviklingsprojekter under byfornyelsesloven. Puljen kan ansøges af f.eks. kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, organisationer, foreninger og byggeriets parter, og pengene vil gå til de ansøgere, der har de mest overbevisende ansøgninger inden for temaerne ”Parcelhuset og parcelhusområdets fremtidige attraktivitet” og ”Byfornyelsen som smart city”.

Det er to temaer, jeg forventer mig meget af, og jeg er overbevist om, at puljen vil bidrage med nye vinkler på byfornyelse generelt og specifikt på udvikling af parcelhuskvartererne. Jeg ser frem til projekter, der kan belyse bl.a. følgende udfordringer:

• Hvordan kan man koble parcelhusområdet bedre til den øvrige by og bylivet?
• Hvordan sikres fællesskabet i parcelhusområderne?
• Hvad skal der til for, at de nye digitale ”smart-city”-løsninger kan blive en integreret del af livet i parcelhuskvarterne?
• Hvilken rolle skal parcelhusområdet have i fremtidens byplanlægning?
• Hvordan kan parcelhusområdet tilføres nye værdier, og hvordan kan og skal parcelhuset forbedres til fremtidens nye energikrav, boligbehov og -former?
  

Parcelhusområderne mangeårige popularitet skal fortsat styrkes, så vi også fremover kan have boligområder, der er attraktive for et bredt udsnit af befolkningen. Det er mit mål, at puljen kan bidrage til at styrke det.

debat@altinget.dk