Paneldebat: Hvad skal der ske med tilbudspligten?

DEBAT: Altinget har samlet et nyt debatpanel, der skal diskutere tilbudspligten i lejeloven. Skal ejendomme altid tilbydes til lejerne, når de sælges, eller findes der andre løsninger? Mød panelet her.

Tilbudspligten i lejeloven forpligter en ejendomsejer til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen ved et salg.

Flere partier har foreslået at stramme reglerne, fordi de i dag kan omgås med selskabskonstruktioner. Andre ønsker at afskaffe reglen, fordi den er med til at fjerne billige lejeboliger fra markedet.

Senest emnet blev debatteret var, da Carlsbergfondet solgte ejendomme for 1,1 milliarder kroner uden at tilbyde ejendommene til lejerne.

Altinget: by og bolig beder udvalgte aktører debattere, hvad den mest hensigtsmæssige løsning er.

Mød panelet her:

Jan Hansen 
Direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF). Jan Hansen er uddannet økonom fra Københavns Universitet. Han har været direktør i ABF siden 1995 og er derudover bestyrelsesmedlem i Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse (BvB).

ABF: Tilbudspligten sikrer blandede byer

Jan Johansen (S)
Medlem af Folketinget og boligordfører for Socialdemokraterne. Har været medlem af Folketinget siden 2011. Er blandt andet tidligere næstformand i 3F på Østfyn.

S: Hullet i lejeloven skal lukkes

S til Carlsbergfondet: Hvorfor solgte I ikke til jeres medarbejdere?

Jesper Larsen 
Cheføkonom i Lejernes Landsorganisation (LLO). Jesper Larsen er uddannet cand.polit. og har i mange år beskæftiget sig med både boligøkonomi og lejeret. Han har været LLO’s repræsentant i kommissioner og udvalg om ændringer af lejeloven, og han har en fortid som mangeårig underviser i økonomi på CBS og på Folkeuniversitetet.

LLO: Lad os reformere andelsboligen

Britt Bager (V)
Medlem af Folketinget og boligordfører for Venstre. Britt Bager blev valgt i Folketinget i 2015 og har en master i journalistik fra SDU, er cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og en titel som cand.jur. fra Aarhus Universitet.

V: Tilbudspligten trænger til et eftersyn

Kristian Würtz (S)
Kristian Würtz er medlem af Socialdemokraterne og rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune. Würtz har været medlem af Aarhus byråd siden 2006, og han har en kandidat i Statskundskab fra Aarhus Universitet.

S-rådmand: I kampen mod ulighed er tilbudspligten vigtig

Jens Lunde
Lektor emeritus ved Institut for Finansiering på CBS. Lunde har igennem en stor del af sit virke beskæftiget sig med ejendomsområdet i Danmark og Europa.

Lektor: Boligområdet har været fuld af lappeløsninger

Jakob Næsager (K)
Medlem af Københavns Kommunes borgerrepræsentation og medlem af teknik- og miljøudvalget. Jakob Næsager har en titel som cand.jur. og overtog posten som politisk leder på Københavns Rådhus efter Rasmus Jarlov (K).

Konservative: Vi er rigtig glade for tilbudspligten

Torben Christensen
Direktør i Ejendomsforeningen Danmark, hvor han siden slutningen af 2009 har bestredet posten. Han er uddannet cand.scient.adm. og businesscoach.
Siden 1985 har Torben Christensen arbejdet i organisationsverdenen og i det politiske system. Han har haft forskellige ledende stillinger og været lobbyist i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Ejendomsforeningen: Tilbudspligten er til skade for samfundet

Forrige artikel S: Hullet i lejeloven skal lukkes S: Hullet i lejeloven skal lukkes Næste artikel Dansk Byggeri: Udnyt klimakrav til at energirenovere Dansk Byggeri: Udnyt klimakrav til at energirenovere