Økonomi, solceller og varmepumper: Her er tre paradokser i byggeriets grønne omstilling
Malte Bruhn | |
Print
LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.
Selvom mange af landets 98 kommuner har sorte tal på bundlinjen, kan de ikke bare bruge løs af deres hårdt optjente skattekroner.
Det sikrer det kommunale anlægsloft. Loftet bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på at bygge og renovere svømmehaller, veje, cykelstier, folkeskoler, plejehjem og den slags.
I forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra september blev parterne godt nok enige om at hæve anlægsloftet med 1,3 milliarder, så kommunerne i 2020 må renovere og bygget nyt for 19,1 milliard kroner.