Nye projekter skal booste flexboliger

KORT NYT: Regeringens flexboligordning skal efter sit første leveår boostes med nye initiativer, der fremmer kendskabet til ordningen.

1. maj 2013 trådte regeringens nye regler om flexboliger i kraft. Siden er der udstedt ca. 135 tilladelser til flexboliger. Det viser en ny analyse foretaget for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Ministeriet vil nu iværksætte en række nye initiativer, der skal analysere brugen, potentialet og efterspørgslen på flexboliger og afdække, om ordningen anvendes som alternativ til helårsboligmarkedet, eller om det er et alternativ til fritidshuse.

Blandt de nye projekter vil der blandt andet være fokus på at øge kendskabet til flexboligordningen i kommunerne og blandt private aktører. Herudover skal der udvikles projektforslag til nye anvendelsesmuligheder for flexboliger, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Login