Museumsdirektør modtager årets Naturstenspris
Direktør for Designmuseum Danmark Anne-Louise Sommer modtager Naturstensprisen 2019 for genopførelsen af et sandstensanlæg foran museet.
Stenhuggerlaugets Naturstenspris overrækkes 11. september til Anne-Louise Sommer, der er direktør for Designmuseum Danmark.
Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Prisen gives for opførelsen af "det helt unikke sandstensanlæg" foran museet, der er udført af Forenede Stenhuggerier i samarbejde med Designmuseet og COBE-arkitekter, lyder det i meddelelsen.