Markant prisfald på boligmarked

NYE TAL: Prisfaldet på huse var større i 2011 end i 2010. I 4. kvartal 2011 har 81 af landets 98 kommuner oplevet prisfald, oplyser Realkreditrådet.

Huspriserne faldt samlet set mere i 2011 end i året før.

Samtidig faldt huspriserne i løbet af hele 2011.

I første kvartal faldt priserne med 0,3 procent, hvorefter de fortsatte med at falde, og endte med et fald i fjerde kvartal på knap 8 procent.

Prisfald i 81 af landets 98 kommuner
Det markante prisfald i 2011 spredte sig over hele landet. I 4. kvartal 2011 var der således et prisfald i 81 af landets 98 kommuner, hvilket betyder, at husejerne i traditionelle prisfaste kommuner som i hovedstadsregionen også oplevede et fald.

Direktør for Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, forklarer:

"Heller ikke byerne i og omkring København og Nordsjælland gik fri, men prisfaldet ramte her sidst, og i 4. kvartal var der prisfald i 26 af 28 kommuner i disse områder. Til sammenligning var det kun 4 af de 28 kommuner i 1. kvartal 2011," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Store nedslag i huspriserne
I gennemsnit slog sælgerne 12 procent af prisen fra boligen først blev sat til salg, og til den blev solgt. Det svarer til 218.000 kr. for et typisk hus.

Login