Lejelovsforlis kan afslutte 10 års borgfred

LEJELOV: Venstre vil forsøge at få boligminister Carsten Hansen (S) tilbage til forhandlingsbordet med lejere og udlejere. Enhedslisten langer ud efter embedsværket i ministeriet, men er klar til politiske forhandlinger.

Boligminister Carsten Hansen (S) vil nu åbne for politiske forhandlinger om lejeloven, og det kan være slutningen på ti års mere eller mindre stabil borgfred på Christiansborg om netop lejernes vilkår.

Enhedslistens boligordfører Lars Dohn er utilfreds med, at Boligministeriet bragte et forslag om indeksregulering af huslejerne på bane i forhandlingerne, da det så var forventeligt, at lejerorganisationerne ville trække stikket.

"Jeg er tilbøjelig til at være enig i det Danmarks Lejerforeninger siger. I det samarbejde, der har været, har der været en sendrægtighed i processen fra ministeriets side," siger Lars Dohn (EL).

Login