Lars Larsen modtager ridderkorset
Stifter og bestyrelsesformand for JYSK A/S Lars Larsen er blevet tildelt ridderkorset af 1. grad af H.M. Dronningen.
H.M. Dronning Margrethe har tildelt Lars Larsen ridderkorset af 1. grad af Dannebrogsordenen.
Det oplyser hoffet i en pressemeddelelse.
Lars Larsen er bestyrelsesformand i JYSK A/S, som han stiftede i 1979. Forretningsimperiet har i dag mere end 2.500 butikker i 48 lande.