Kronik: Corona har ændret vores syn på fritidshuset
Den ”flugtmulighed”, som fritidshusene umiddelbart og i en kritisk epidemi bød på, har fæstnet sig som en potentiel mobilitetsgevinst med flere facetter både livskvalitetsmæssigt, økonomisk og socialt, skriver SDU-professor.
Selvom katastrofer er aldeles uventede og uønskede, indeholder de både mentalt og materielt råstoffet til grundlæggende ændringer i opfattelsen af den bestående orden og de herskende normer. Det gælder også – i kølvandet på katastroferne – planlægningen og udformningen af det byggede miljø. Koleraepidemien i 1850’erne fik for eksempel stor betydning i datidens kontekst. Efter mange år med blinde vinkler fik magthaverne øjnene op for nødvendigheden af ordentlige sanitære forhold, lys og luft. Lægeforeningens boliger, Brumleby, blev model for en ny byggeform, som på mange måder repræsenterede et kvantespring både i sundhed og i livskvalitet for almindelige københavnere.
Smøremidlet for forandringerne var mobilisering af den lægefaglige ekspertise og dedikerede ildsjæles jernvilje, kombineret med en efterhånden stærkere folkelig kraft og gryende fællesskaber, som blandt andet efterfølgende førte til dannelsen af spare- og byggeforeninger. De foreninger videreførte de nye epidemitrygge boligideer. Der er paralleller til nutidens situation med covid-19, hvis vi ellers vil. Efter i pandemiens første måneder kun at have ønsket sig tilbage til det normale, ser mange mennesker, virksomheder og institutioner nu muligheden for med covid-19 som bagtæppe at genfortolke visionerne for det gode liv. Boligens rolle, beliggenhed og udformning som ramme om livet indgår centralt i denne genfortolkning.
Men i covid-19-responsen mangler vi at få øje på noget ved siden af som et alternativ til den kortsigtede og rå økonomitænkning. Altså en indsats som inddrager sociale og miljømæssige udfordringer og identificerer muligheder for synergi. Det er mindst lige så vigtigt som basal sygdomsforebyggelse. Dette essay handler om fritidsboligen. Engang hed det sommerhuse, men både fordi vi bruger husene på en anden måde og som resultat af kreativt ejendomsmæglersprog, er det ved at ændre sig. Ferien er spredt ud over hele året og henlægges ikke kun til tre uger i juli. I udlandet bruger man ”den anden bolig” som betegnelse for fritidsboligen, og det antyder en højere grad af ligeværdighed i opfattelsen af flere boligers rolle i et samlet boligforbrug.