Kritik: Nyt kontanthjælpsloft rammer børn hårdt

Børn risikerer at blive de helt store tabere med regeringens lovforslag til et nyt, moderne kontanthjælpsloft og nye krav for folk på kontanthjælp om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Social eksklusion, fattigdom og udsættelse kan nemlig blive konsekvenserne.

Sådan lyder det fra Børnerådet og Børns Vilkår, der i deres høringssvar advarer kraftigt mod at vedtage regeringens lovforslag.

”Primært børnefamilier vil opleve et betydeligt fald i deres økonomiske råderum. Flere børn risikerer dermed at blive ensomme og stå uden for fællesskabet, fordi de eksempelvis ikke har råd til fritidsaktiviteter,” siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

”Vi mener på ingen måde, at de ca. 700 ekstra job, som reformen ifølge regeringen skaber, står mål med konsekvenserne for de titusindvis af børn, der bliver ramt,” supplerer han.

Regeringen vil eksempelvis for en enlig forsørger på kontanthjælp lægge et loft på 15.031 kroner om måneden. For samlevende og gifte uden børn gælder et loft på 10.849 kroner om måneden. Kontanthjælpsloftet skal give større incitament til at finde et arbejde, lyder regeringens argument.

Ny linje
Og det kan ifølge Børnerådet blandt andet betyde, at omtrent 13.000 enlige forsørgere i gennemsnit mister 1.850 kr. om måneden af deres rådighedsbeløb.

”Det får meget kraftige konsekvenser for børnene. Blot en kort periode i fattigdom kan få store konsekvenser for børnene, som de kan mærke resten af livet. I mange år har dansk socialpolitik været drevet af, at børn, der ikke er skyld i deres families fattigdom, ikke skal lide afsavn. Nu går vi i en anden retning,” siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Ifølge både Børnerådet og Børns Vilkår viser forskning, at børn, der vokser op i økonomisk trængte familier, generelt trives dårligere end jævnaldrene fra middelklassen og velstillede familier. Og de får også et ringere uddannelsesniveau.

Sættes ud af boliger
Desuden risikerer et stort antal familier at blive smidt ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen. Det frygter Rasmus Kjeldahl, der bakkes op af KL’s høringssvar til lovforslaget.

”Når børn mister deres hjem, kan det føre til et længere forløb med talrige flytninger, der går ud over netværk, skolegang osv. Det er en dårlig spiral,” siger han.

Rasmus Kjeldahl påpeger, at kontanthjælpsloftet kan give flere opgaver til kommuner, der eksempelvis skal indsætte ”kompenserende foranstaltninger”.  

Ca. en halv milliard kroner forventer regeringen, at kommuner og staten samlet set vil kunne spare på sigt, når lovforslaget er implementeret.

ALT: Vil skabe ulighed
Også Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, afviser lovforslaget fra regeringen:

”Når regeringen har sløjfet fattigdomsgrænsen, kan de nye fattige ikke registreres. Men det vil alligevel få store konsekvenser for de børn, der ikke længere får råd til at komme til børnefødselsdage eller gå til fritidsaktiviter."

Men er der ikke også en diskussion om fairness, når enlige forsørgere kan have et større rådighedsbeløb end folk i job?

”At det skal kunne betale sig at arbejde, er et falsk slogan. Og det ved regeringen, når de selv er kommet frem til, at det kun skaber få nye job,” lyder det.

”Det handler om at skabe større økonomisk ulighed for regeringen. Men international forskning viser, at lande med høje overførselsindkomster også har den højeste beskæftigelse, og at folk her er mest motiverede for at arbejde,” fortsætter Torsten Gejl.

Han mener derfor, at man burde droppe kravene til kontanthjælpsmodtagere. De vil jo alligevel gerne arbejde, er argumentet fra socialordføreren.

DF: Flere i arbejde
Arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, pointerer, at kommunerne med lovforslaget skal yde en større indsats for at få modtagere af kontanthjælp i job.

”Vi ser tit, at folk på mindsteløn har mindre til sig selv end en kontanthjælpsmodtager, der har børn. Det er ikke fair. Hvis ikke kommunerne gør en ekstra indsats, eller folk ikke tager de job, der er, så er det et problem. Men hensigten er jo, at de skal ud i job – kontanthjælp er kun en midlertidig ydelse,” siger han.

Bent Bøgsted mener, at folk må finde en billigere lejlighed, hvis de ikke har råd til at bo i den.

Regeringens beregninger viser, at 700 mennesker kommer i job. Men ifølge Børnerådet kan 13.000 enlige forsørgere miste næsten 2.000 kroner af deres rådighedsbeløb om måneden. Hvad tænker du om det?

”Det er jo netop denne gruppe, som kommunerne skal være ekstra opmærksomme på at finde et job til. Og så skal folk tage de job, der er. Man kan ikke bare lade være med at tage et job, fordi man ikke vil gå ned i ydelse. Sådan hænger samfundet ikke sammen,” siger han.

Høringsfristen for lovforslaget udløb 8. januar, mens lovforslaget forventes at træde i kraft 1. april 2016.

kafr@altinget.dk