Ingen udsigt til planlovsaftale inden jul

PLANLOV: Forhandlingerne om at ændre planloven og fjerne kommunernes ret til at reservere dele af nye byområder til almen boliger er endnu ikke gået i gang. Ikke udsigt til aftale inden jul, lyder vurderingen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) lancerede i slutningen af november sin plan for vækst i hele landet, hvor der blandt andet skal forhandles om en pulje på 150 millioner kroner til vækstinitiativer og ændringer af planloven.

Tidligere var forhåbningen, at der kunne nås til enighed om aftaler i nogle af de tre forhandlingsspor inden jul, men nu vurderer flere kilder over for Altinget, at det ikke er sandsynligt.

Ministeren har opdelt forhandlingerne i tre spor, hvor der forhandles om vækstpulje, planlov og en fødevare- og landbrugspakke. Til sammen har regeringen fremlagt mere end 100 forslag. 

Login