I Frederikshavn låner man penge til hulmursisolering i Brugsen

ENERGIRENOVERING: Frederikshavn Kommune har taget utraditionelle metoder i brug i håbet om at gøre det lettere at låne penge til energiforbedringer. En status viser samtidig, at Bedre Bolig mangler at gøre håndfaste fremskridt.

Hovedstæder med globale aspirationer kæmper i disse uger om opmærksomheden på de bonede gulve i Paris. Alle mener de at besidde bare en lille del af svaret på, hvordan Jorden i fremtiden undgår at drukne som følge af den globale opvarmning.

Og mens det er legitimt at tænke globalt, når man som Københavns Kommune bliver bedt om at eksportere sine klimatilpasningsplaner til eksempelvis New York, skal man i samme sekvens passe på ikke at lade sig forblænde af blitzlyset, som under COP21 jagter notabiliteter som Bill Gates, Mark Zuckerberg og actionhelten Arnold Schwarzenegger.

Tit er det under helt andre ydmyge kår, at genialiteten opstår. Eksempelvis i Brugsen i Frederikshavn. Her har Coop og en række lokale håndværkere indgået et samarbejde, som skal få gang i renoveringen af byens huse.

Login