Fortællingen om magtkampen i Nykredit

BAGGRUND: Der er milliarder på spil i højspændt foreningsdrama i Nykredit. Oprørere har vundet flere slag, men de er stadig langt fra målet om at overtage magten.

December 2014
Det var koncernchef Michael Rasmussen, der skænkede kaffen. Over for ham sad Rasmus Visby, en af de helt centrale aktører i den spirende oprørsbevægelse mod Nykredit-toppen.

Michael Rasmussen var et par år forinden kommet til fra et topjob i Nordea. Nu havde Rasmus Visby fornemmelsen af, at den nye stærke mand ville lukke en møgsag ved at imponere og tale brokkehovedernes leder til rette langs det lækre Erik Jørgensen-nøddetræsbord.

Men Rasmus Visby blev ikke blødgjort af udsigten fra toppen af Kalvebod Brygge ud over kanalerne og Langebro. Tungen var skarp, og i kontante vendinger fik han fortalt Michael Rasmussen, at bankbosserne havde flået magten over danmarks vigtigste pengeinstitut ud af hænderne på de danske boligejere.

Login