Her er by- og boligområdet på finansloven

FINANSLOV: Regeringen vil afsætte penge til landdistrikterne og skære i boligydelsen. Samtidig skal byfornyelsen ud på landet, og der er sat penge af til at indløse aftalen om et nyt håndværkerfradrag.

Pensionisterne får mindre i boligydelse, og landdistrikterne får en saltvandsindsprøjtning på 600 millioner kroner over de næste fire år. Det er to af de største boligposter på det forslag til finanslov, V-regeringen har fremlagt.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde tirsdag regeringens bud på en finanslov for næste år. Og flere af forslagene har betydning på boligområdet.

Boligydelsen
Et af de mere kontroversielle forslag vil skære i boligydelsen til pensionister, så den næste år vil blive beskåret med 110 millioner kroner og over tid vil det føre til en årlig besparelse på 590 millioner kroner.

Login