Fem kommuner med i klyngeprojekt for landsbyer

KLYNGE: Et stort pilotprojekt skal undersøge, om landsbyer ramt af affolkning kan styrkes gennem samarbejde i klynger. 50 landsbyer fordelt på fem kommuner er udvalgt til at deltage.

Mens der endnu ikke er nyt i forhandlingerne om regeringens vækstplan for udkantsområderne, så er 50 landsbyer udpeget til et stort pilotprojekt i forhold til at sikre landsbyerne i fremtiden.

Projektet er skabt af Realdania og DGI, som i samarbejde med 50 landsbyer i fem kommuner vil undersøge, om klyngedannelse og koordinering mellem landsbyer kan skabe et bedre grundlag for både aktiviteter og kommunal service i lokalsamfundene.

Det kan for eksempel være svært at opretholde forsamlingshus, idrætshal, købmand, bibliotek, skole og så videre i alle landsbyerne. Derfor er der behov for at koordinere på tværs af nabolandsbyer for at udnytte ressourcer og penge bedst muligt, lyder rationalet bag klyngedannelserne.

Login