Et spøgelseshus på Falster skal hjælpe Guldborgsund Kommune med at nå deres klimamål

Ved første øjekast er det blot en forfalden muremestervilla. Der er huller i taget, hvor tagstenene er væk. Der mangler en god håndfuld af de røde mursten fra huset. Haven er groet til med torne og ukrudt, og flere døre og vinduer er blændede med krydsfiner. Et regulært spøgelseshus. 

Men netop dette hus får ikke lov til at gå i forfald. Det er nemlig forsøgskanin for, hvor mange af mur- og tagstenene fra det gamle hus, Guldborgsund Kommune kan genbruge i kommende kommunale byggeprojekter.

Ud med det gamle, og ind med... ja, det gamle.

De manglende mur- og tagsten er sendt til test i et laboratorie for at finde ud af, om de er i god nok stand til at genbruges i nye bygninger.

Og det ser ud til, at den strategi kan give et markant mindre CO2-udslip, end hvis der blev brugt helt nye materialer. Det siger Annemette S. Johnsen (SF) som er formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget i Guldborgssund Kommune: 

“CO2-aftrykket er voldsomt meget mindre, når vi genbruger byggematerialerne. Det er helt nede på omkring 10 procent af, hvad det havde været, hvis man skulle bygge med nye materialer,” siger hun. 

Det giver en CO2-besparelse på omtrent 90 procent sammenlignet med brugen af nye byggematerialer.

En ansvarlig byggesektor er nødvendig 

En del af Guldborgssund Kommunes arbejde med verdensmålene går ud på, at kommunen skal være CO2-neutral i 2050. Ifølge Annemette S. Johnsen er genbrug af byggematerialer med til at nå det mål. 

“Projektet her bidrager fantastisk meget til vores arbejde med verdensmålene. Vi skal bremse vores CO2-udslip, og det kan man gøre ved genbrug,” siger hun.

Ifølge Henrik Bisp, som er fagekspert i bæredygtighed hos videnscentret Bolius, er genbrug af byggematerialer særligt koblet op på verdensmålet om ansvarlig produktion og forbrug.

Det er et verdensmål, Danmark er bagud med. Ifølge Verdensnaturfonden, WWF, er Danmark i år et af de første lande i verden til at opbruge sin andel af verdens ressourcer – det skete allerede den 28. marts.

“Så vi er nødt til at se på andre måder at producere og forbruge på,” siger han og forklarer, at genbrug kan betyde, byggesektoren udleder mindre CO2: 

“Der bruges for eksempel mange ressourcer og energi, når man skal producere en mursten. Leret skal graves op og stenen skal brændes. Og så skal den også lige transporteres hen til byggepladsen,” siger Henrik Bisp.

Tilbage i Horbelev trækker Annemette S. Johnsen en løs mursten ud af husvæggen og forklarer, at det er sten som denne, der er sendt afsted til test.  

Den rødbrændte mursten er delvist dækket af mos og mørtel, men det kan renses af, og så kan den måske genbruges:  

“Vi skal prøve mange ting af for at nå vores klimamål i tide. Det er en læringsproces, og man ikke kan vente på nogle færdige løsninger. Man er nødt til at prøve sig frem,” siger Annemette S. Johnsen.

Godt for klimaet, mindre godt for pengepungen 

Der er nøjsomt pillet sten ud af væggene på huset i Horbelev, og det er hverken forfald eller hærværk. Det er med sådan en præcision, genbrugshuse skal rives ned i fremtiden.

Hvor en bygherre førhen kunne være ligeglad med, om mur- og tagsten gik i stykker, skal de nu bevares med henblik på genbrug i fremtidige bygninger. 

Og det kan godt blive dyrt, forklarer Henrik Bisp: 

“De nye processer i nedrivning kan godt kræve, at håndværkeren skal efteruddannes, så de går mere nænsomt til arbejdet end før. Det kan også tage længere tid at arbejde med materialerne, fordi de efter nedtagning skal renses før genbrug.”

Henrik Bisp fremhæver også krav til kvaliteten af materialerne som udfordringer, der kan gøre det dyrt at anvende genbrugsmaterialer.  

Hvis de gamle byggematerialer ikke har god nok kvalitet, skal en bygherre enten finde dem andre steder, eller hyre en ingeniør til at regne på materialernes holdbarhed.  

Begge dele kan vise sig økonomisk omkostningsfulde, siger Henrik Bisp: 

“Et nyt stykke træ fra byggemarkedet vil næsten altid have en certificering, der sikrer træets kvalitet. Der er ikke den samme sikkerhed for kvalitet, hvis piller et gammelt tag ned med intentionen om at genbruge træet til et nyt tag."

Annemette S. Johnsen mener dog, at de større omkostninger er det værd, hvis Guldborgssund Kommune skal nå sine klimamål: 

“Hvis man bare gør, som man plejer, får vi ikke flyttet særlig meget på den her klimadagsorden.” 

Har du et bud på, hvor meget dyrere det er at nedrive med det formål at genanvende byggematerialerne? 

"Nej, det har jeg ikke lige. Det er muligt, at det er dyre i kroner og øre. Det vil det sandsynligvis være,” siger hun med et skuldertræk, men løfter også sløret for, at der måske godt kan være penge at tjene på brugte byggematerialer alligevel: 

“Vi har flere virksomheder på Lolland og Falster, som tager sig af nedrivningen og sælger genbrugsmaterialer til byggeri. Så kan vi måske sælge materialerne til dem i fremtiden.”

{{toplink}}

lhs@altinget.dk