Energiforum: Vi risikerer med nyt EU-direktiv at optimere bygninger forkert. Her er tre tiltag for at undgå det

EU har i efteråret 2023 vedtaget en revision af direktivet om energieffektivitet (EED).

Direktivets artikel seks stiller krav til offentlige bygningsejere om årligt at energirenovere mindst tre procent af deres samlede etageareal.

Bygningerne skal renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger” forkortet til NZEB. Dette fortolkes som energimærke B i det danske bygningsreglement.

Med den nuværende udformning af energimærkningen vil det få flere uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis kravet i EED implementeres i Danmark som et simpelt krav om, at tre procent af de offentlige bygninger årligt skal renoveres op til energimærke B.

Vi peger på tre nødvendige elementer i en klog implementering af EU’s krav i direktivet, som skal sikre, at de rigtige bygninger energieffektiviseres ved brug af de rigtige virkemidler.

Digitalt system til energiforbedringer

Som første justering skal energimærket let kunne opdateres af de offentlige bygningsejere efter hver energiforbedrende indsats i bygningen, så krav til energieffektivisering sker efter opdateret viden om bygningens energitilstand. 

I dag er det et krav, at kommunerne skal bestille et helt nyt energimærke fra en energikonsulent, når bygningen energirenoveres.

For at kunne opdatere energimærket uden unødigt bureaukrati og omkostninger skal kommunerne have mulighed for at registrere deres løbende energiforbedringer – gerne i et digitalt system.

En uvildig rådgiver skal eventuelt godkende datagrundlaget, hvorefter det gyldige energimærke opdateres ud fra energiforbedringerne.

Flere kommuner arbejder allerede dynamisk med deres energimærker og har selv kompetencerne til at registrere de løbende forbedringer.

Ligestilling af fjernvarme og varmepumper

Som anden justering skal energifaktorerne for fjernvarme og individuelle varmepumper ligestilles i udregningen af energimærket.

Energifaktorerne i bygningsreglementet medfører i dag, at bygninger, der opvarmes af en individuel varmepumpe, får lempeligere krav til selve bygningens energieffektivitet end bygninger, der opvarmes med fjernvarme.

Dette skaber i dag uhensigtsmæssigheder for nybyggeriet, og det kan give forvridning for en klog implementering af renoveringskravene i EED.

Der er derfor et påtrængende behov for at ligestille fjernvarme og varmepumper i udregningen af bygningers energimærke, således at valg af forsyningsform ikke sker på grund af bygningsreglementets bestemmelser eller for at slippe billigere igennem et renoveringskrav, men i stedet på baggrund af geografiske og økonomiske vurderinger af potentialet for fjernvarmens udbredelse.

{{toplink}}

Som det er nu, vil et skift fra naturgas til varmepumpe være en ”billig genvej” med færre krav til en egentlig renoveringsindsats, end hvis man fastholder fjernvarmen som opvarmningsform, og det kan underminere omstillingen af de nuværende, naturgasforsynede offentlige bygninger til fjernvarme.

Ligestillingen kunne eksempelvis ske ved at anvende såkaldte vægtningsfaktorer, der ligestiller de to forsyningsformer.

Eller det kan ske ved at betragte en bygnings driftsenergibehov fra forskellige energiformer over en 50-årig periode ved fastsættelse af primærenergifaktorerne, som det kendes fra klimakravene til byggeriet, og som der nu også tilskyndes til i det kommende bygningsdirektiv.

Utilstrækkelig afspejling af energiforbrug

Den tredje nødvendige justering er begrundet i, at energieffektiviseringer for eksempel gennem forbedret styring af tekniske systemer ikke er fuldt omfattet af energimærkningen. 

I dag er energimærkerne opgjort ud fra et beregnet energiforbrug ganget med en primærenergifaktor. Denne metode afspejler ikke i tilstrækkelig grad installationernes indflydelse samt bygningens drift.

Derfor får bygningsejeren ikke den i øvrigt veldokumenterede valuta for målrettede indsatser indenfor teknik og drift, som sparer dem 10 til 15 procent af deres samlede energiforbrug. Tilmed på en meget omkostningseffektiv måde.

Vi risikerer at gøre de forkerte ting i de forkerte bygninger og se bort fra de mest omkostningseffektive tiltag.

Varige forbedringer bør inkluderes i energimærket

Beregningen af energimærket bør derfor enten bringes til at inkludere et hensyn til varige forbedringer i det aflæste energiforbrug i bygningen, som herefter kan medvirke til at bringe bygningen til at opfylde kravet om at nå NZEB.

Eller også skal sådanne faktiske forbedringer særskilt indtænkes i en klog dansk implementering, så de medtælles til opfyldelse af kravene fra EED.

Vi anbefaler derfor, at den danske implementering af kravene til energieffektivisering af offentligt ejede bygninger gennemføres under hensyn til behovet for de tre ovenstående justeringer.

Herved vil det blive sikret, at energieffektiviseringsindsatsen sker i de relevante bygninger på den optimale økonomiske og energimæssige måde – til gavn for både offentlige bygningsejere og samfundet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk