EL støtter Venstre-idé om kreditklemme-udvalg

KREDITKLEMME: Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal gøres noget ved det stagnerende boligmarked i udkantsområder. Enhedslisten lufter muligheden for at støtte et hurtigt arbejdende udvalg.

På trods af længere tids svære vilkår for realkreditlån i Udkantsdanmark tegner der sig nu et muligt flertal bag nedsættelsen af et ekspertudvalg, som skal se på problemet. 

I sommer mødtes boligminister Carsten Hansen (S) med Realkreditrådet, i kølvandet på en række sager hvor danskere med en ellers sund økonomi har fået en nedadvendt tommelfinger i forbindelse med en låneansøgning.

Siden har ministeren været indkaldt til flere samråd, hvor han skulle forklare, hvorledes problemet håndteres i ministeriet. Noget tyder dog på, at den socialdemokratiske boligminister ikke handler hurtigt nok. Både Enhedslisten og Venstre har meldt sig på banen med forskellige løsningsforslag.

Login