Ekspert: Imponerende få tvangsauktioner

TVANGSAUKTION: Selvom antallet af tvangsauktioner steg markant sidste måned, så ligger niveauet stadig imponerende lavt, vurderer Realkreditrådet og CBS-ekspert. Den lave rente har været med til at holde hånden under boligejerne, lyder en af forklaringerne.

Men den egentlige overraskelse er, at tallene i virkeligheden er imponerende lave, lyder vurderingen fra både Realkreditrådet samt Jens Lunde, lektor og ekspert i boligøkonomi ved CBS.

Lavt i historisk kontekst
Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag tallene for tvangsauktioner i februar måned. Her fandt der 477 tvangsauktioner sted, hvilket er en stigning på 69 i forhold til måneden før og lidt over niveauet fra sidste år.

De nye tal får imidlertid ikke Realkreditrådet til at råbe vagt i gevær. Selvom Nordea eksempelvis skriver på sin hjemmeside, at der er tale om en "voldsom stigning", så maner Realkreditrådets direktør Ane Arnth Jensen til besindighed.

Login