Efter kritik: Transport- og Boligministeriet centraliserer behandling af aktindsigter
ORGANISATION: Transport- og Boligministeriet har besluttet at tage ansvaret for at behandle aktindsigter væk fra fagkontorer og i stedet lægge det i lovkontoret. Det sker, efter at ombudsmanden har kigget på sagerne fra 2018 og 2019.
Sagsbehandlingstider på over 80 og helt op til 387 arbejdsdage fik i april måned sidste år ombudsmanden til at sætte lup på behandling af aktindsigter i Transport- og Boligministeriet.
Og i et svar til ombudsmanden i februar måned i år anerkender ministeriet på baggrund af opgørelser fra 2018 og 2019, “at det i enkelte tilfælde må konstateres, at den lange sagsbehandlingstid og de dermed konstaterede overskridelser af frister ikke samlet set kan begrundes sagligt – og dermed ikke kan anses for at være i overensstemmelse med kravene efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven”.
Det får ministeriet til at ændre kurs i den interne organisering.