DI Byg: Snævert fokus kan kortslutte bæredygtig udvikling
DEBAT: En bygning er ikke bæredygtig, bare fordi enkelte komponenter er det. Den bæredygtige udvikling bliver sat på spil, hvis vi fokuserer mere på certificering af de enkelte dele end på helheden, skriver Elly Kjems Hove fra DI Byg.
Af Elly Kjems Hove
Branchedirektør, DI Byg
Det er med byggeri som med mad og Formel 1. Det er summen af de enkelte dele, der gør forskellen.
Maden bliver ikke gourmet, fordi retten består af gode råvarer, og Kevin Magnussen bliver ikke verdensmester, bare fordi han har de bedste dæk.
På samme måde bliver en bygning ikke bæredygtig, fordi enkelte komponenter er mere bæredygtige end andre.
Helhed giver kvalitet
Man kan kun få et bæredygtigt byggeri, hvis man ser på den samlede bygning. Så sikrer vi, at materialerne er optimale i forhold til det valgte design, som er det mest optimale i forhold til den ønskede funktion og dens placering.
Denne helhedstilgang har i mange år været et bærende princip for udviklingen af byggeriet i Danmark – at se på helheden og ikke den enkelte komponent. Det gælder for energi, sundhed, sikkerhed og funktion.
Det er en af de vigtigste årsager til, at vi har byggeri af meget høj kvalitet i Danmark – og producenter af byggematerialer, der er på forkant med udviklingen på de fleste eksportmarkeder. Af samme årsag bør vi som branche bære dette princip videre. Også når vi taler om bæredygtighed i byggeriet.
Overdrevent fokus på enkelte dele
Desværre er helheden i mange tilfælde gået fløjten, når det handler om bæredygtigt byggeri. Der er uforholdsmæssigt meget fokus på de enkelte komponenter og mærkning/certificering af disse.
Hvis vi ensidigt fokuserer på at mærke og certificere de enkelte produkter, risikerer vi at kortslutte en bæredygtig udvikling, inden den er kommet i gang. For vi ender med at bruge energi på at udvikle produkter, som ikke nødvendigvis spiller sammen med helheden.
Det må ikke blive et kapløb om tal
Det er en opgave for alle aktører i byggeriet at finde ud af, hvordan vi bygger bæredygtigt.
I løsningen spiller viden om produkternes egenskaber en væsentlig rolle. Derfor arbejder både producenter og grossister også på at deklarere produkternes egenskaber på en ensartet måde – og efter de samme principper og europæiske standarder, som i dag er udgangspunktet for det obligatoriske CE-mærke og EPD’erne (Enviromental Product Declaration).
Men det er ikke gjort med deklarering af produkternes egenskaber.
Det er også nødvendigt at få en fælles afklaring af, hvilken information der skaber værdi, så det ikke bliver et kapløb om, hvem der kan efterspørge og levere de fleste tal.
I stedet handler det om at finde ud af, hvilke informationer håndværkere, arkitekter og ingeniører har brug for til at bygge bæredygtige bygninger.
Og sidst, men ikke mindst, hvad det er, bygherren/forbrugeren forventer. Kun ved at komme hele vejen rundt får man skabt en gourmetret eller en verdensmester.
Lars Chr. Lilleholt: Energimærke skal pege i den grønne retning
Shippingfirma: Ny havnelov skal gøre op med urimelige vilkår
