Det sker i EU: Den danske ghettopakke foran Domstolen i Luxembourg
Er Danmarks ghettolovgivning racistisk? Østre Landsret har bedt om en vurdering fra EU-Domstolen, som i denne uge åbner sagen med et retsmøde. Samtidig lægger Europa-Parlamentet slagplan for høringerne af de nye kommissærer i Bruxelles.
Må man tvinge lejere ud af deres bolig for at undgå ghettoer, blandt andet med henvisning til deres etniske oprindelse? Det er det svære spørgsmål, som Østre Landsret har bedt EU-Domstolen tage stilling til i en stærkt principiel sag, som nu kommer til høring foran dommerne i Luxembourg. Den danske ghettopakke fra 2018 indeholdt stramninger af Almenboligloven, som pålægger kommunerne at skære ned på antallet af almene familieboliger i boligområder med over 1.000 beboere, der blev defineret som ”hårde ghettoområder” (senere omdøbt til det mere neutrale ”omstillingsområder”). Definitionen indeholder kriterier om lav beskæftigelse, lav indkomst, dårlig uddannelse og høj kriminalitet – men også, at over 50 procent af indbyggerne er ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.”
Siden er mange lejere blevet tvunget fra deres boliger på grund af ghettoloven, og en hel del af dem rundt om i landet har lagt sag an om ulovlig etnisk forskelsbehandling. Både Højesteret og andre domstole har sat en række sager i bero, mens man afventer denne såkaldte præjudicielle afgørelse fra EU-Domstolen, som Østre Landsret har bedt om.
De konkrete sager til høring i Luxembourg handler om fem lejere fra Schackenborgvænge i Slagelse og 11 lejere fra Mjølnerparken i København. Spørgsmålet er, om ghettopakken og dens følger er i strid med EU’s direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Sagen ventes afgjort engang næste år, og den bliver fulgt med interesse i andre medlemslande også.