Denne uge på By & Bolig (49)

DET SKER: Der er en række høringsfrister på by- og boligområdet. Dansk Byplanlaboratorium tilbyder efteruddannelse om danske byers udfordringer med fokus på smart cities og vidensbyer. Læs mere her.

Ministeren
Det har ikke været muligt at få oplyst by- og boligminister Carsten Hansens (S) aktiviteter denne uge.

Folketinget
Der er ingen lovforslag under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i Folketingssalen denne uge.

Der er ikke planlagt møde i By- og Boligudvalget denne uge.

Mandag 3. december er der høringsfrist for udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift af almene boliger og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger, der begge vedrører servicedyr.

Onsdag 5. december er der høringsfrist for forslag til lov om ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Lovforslaget omfatter blandt andet fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almene boliger og forenkling af tekniske ændringer.

Andre arrangementer
Tirsdag 4. december afholder Lejerbo afskedsreception for forvaltningsdirektør Lis Fonnesbech-Wulff, der efter 17 år hos Lejerbo har valgt at gå på pension. Beboerdemokrater, kollegaer og samarbejdspartnere er velkomne.

Torsdag 6. december inviterer Dansk Byplanlaboratorium erfarne planlæggere til efteruddannelse om danske byers udfordringer. Her vil der tages fat i aktuelle planlægningsbegreber som smart cities og vidensbyer.

Se flere arrangementer her.

Login