Denne uge på Bolig (6)

DET SKER: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er kaldt i samråd om både vækstinitiativer i forbindelse med NOx-afgiften og om udsatte boligområder.

Ministeren
Mandag 6. februar tager ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen til Lolland-Falster. Her skal han mødes med borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder (Nyt Guldborgsund), og borgmesteren i Lolland Kommune, Stig Vestergaard (S).

Ministeren skal høre om helhedsplanen for Gedser, muligheden for at skabe nye arbejdspladser i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen samt planerne om at forny Gedser ved at skabe nye byrum.

Tirsdag 7. februar er Carsten Hansen sammen med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) kaldt i samråd i Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget. Emnet for samrådet er vækstinitiativer, der skal sikre beskæftigelse i forbindelse med NOx-afgiften. De nærmere detaljer om samrådet kan læses under næste punkt.

Login