Ejendomsmæglere: Skab åbenhed i andelsjunglen

Af Troels Theill Eriksen
Cheføkonom, Dansk Ejendomsmæglerforening

Andelsboligmarkedet har gennemlevet en enorm forandring de senere år, og vi skal ikke langt tilbage, før andelsboligmarkedet var præget af relativt lave priser, og boligerne i langt overvejende grad blev fordelt via ventelister og til tider med penge under bordet.

I løbet af nullerne kunne andelshavere se priserne på ejerboliger stryge til vejrs. Prisen på udlejningsejendomme - som andelsboliger ifølge lovgivningen skal vurderes som - steg kraftigt, og det gav grobund for såvel stigende valuarvurderinger som stigende offentlige vurderinger.

Afvejningen for bestyrelserne i andelsboligforeningerne var, om man skulle skrue maksimalprisen op til det niveau, de højere vurderinger gav mulighed for, eller om man skulle holde fast i tankegangen om en billig boform forbeholdt folk på ventelisterne. Mange valgte det første.

Karensperiode vil fryse boligmarked
I perioden, hvor priserne toppede, havde andelsboliger en meget lang historik som en sikker og solid boligform, og andelsboliger blev generelt opfattet som et attraktivt køb. Der blev stiftet nogle nye andelsboligforeninger i den periode, hvoraf en håndfuld i dag har økonomiske problemer.

Det har givet anledning til et politisk forslag om, at nystiftede andelsboligforeninger ikke må benytte sig af valuarvurderinger før 5 år efter stiftelsen. En karensperiode kan være hensigtsmæssig, men 5 år er i overkanten. I et marked med stigende priser kan det betyde, at vi kan få et immobilt boligmarked, da man skal vente til efter karensperioden med at sælge for at få en kapitalgevinst. Det kan betyde, at nogle andelshavere kommer til at bo i deres boliger i længere tid, end det er hensigtsmæssigt i forhold til jobskifte og familieskifte, eller at der er andelsboliger, der kommer til at stå tomme, til karensperioden udløber. En anden oplagt konsekvens af en karensperiode på 5 år er, at andelsboligforeningerne i stedet vil vælge at gå over til den offentlige vurdering, som ændres hvert andet år.

Behov for gennemsigtigt andelsboligmarked
I Dansk Ejendomsmæglerforening arbejder vi for et mere gennemsigtigt andelsboligmarked til gavn for forbrugerne. Vi har netop indført regler om en mere gennemsigtig salgsopstilling. Fremover skal en såkaldt "teknisk anslået pris" fremgå af salgsopstillingen. Det vil sige, at man skal kunne se, hvad summen af købsprisen og den enkelte boligs andel af foreningens samlede gæld er. Desuden skal man kunne se, hvad en finansieret pris på boligen er. Det vil sige, man skal kunne se, hvad det koster at købe andelsboligen, hvis man optager et andelsboliglån i banken til finansiering af købsprisen.

Der kan gøres meget mere for at øge gennemsigtigheden, og derfor er det meget positivt, at der er kommet politisk fokus på andelsjunglen. Et af de områder, der er værd at se efter i sømmene, er kravene til regnskaberne med henblik på at gøre dem mere gennemsigtige. Muligheden for at afskaffe maksimalpriserne for de foreninger, der ønsker dette, er også værd at sætte på dagsordenen. Desuden bør man se på, om der skal gælde særlige regler for andelsforeningernes mulighed for låntagning, så de professionelle foreninger undgår at ende med uhensigtsmæssige lån som eksempelvis inkonverterbare lån og trappelån.

debat@altinget.dk