Dansk Byggeri: God byudvikling forudsætning for attraktive boliger

Af Maria Schougaard Berntsen
Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri

Hvis du bare én gang har kastet dig ud i kampen for at finde den rette bolig, så ved du, at det er en omgang, der kan tage pusten fra de fleste. Nogen boliger er for dyre, andre opfylder ikke dine behov, og andre ligger i det forkerte kvarter. Kampen om den rette bolig er tidskrævende, ikke mindst fordi danskerne er ganske kræsne, når det kommer til deres boliger. Betalingsvilligheden er dog også derefter, og til trods for faldende renteudgifter er boligudgiften stadig en aldeles betydelig post i danskernes budget.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Ejendomsmæglerens motto indeholder megen sandhed - den rette bolig handler også om omgivelserne. Uanfægtet om livet leves på landet, i en mindre by eller i en storby, så afhænger den oplevede værdi af boligen i høj grad af, hvilket byliv der er mellem bygningerne i området. Ørestaden fik kritik for at danne vindtunneller mellem de høje bygninger, og landsbyerne kæmper med uddøende handelsgader med gabende tomme butiksruder.

Særligt i udviklingen af nye byområder er dagsordenen præget af større developere. De driver naturligvis udviklingen ved hver især at optimere deres egen fortjeneste indenfor de rammer, der er sat fra kommunens side. Og selvom flere udviklingsområder arbejder med borgerinddragelse via høringer og dialogmøder, så er initiativretten klart placeret. Det store spørgsmål er dog, om det nødvendigvis giver det bedste resultat.

Udviklingen af Irmabyen er et konkret eksempel på byudvikling, hvor man netop forsøger at sætte bylivet i centrum. Her har man haft fokus på den kreative skabelsesproces - blandt andet gennem nedsættelsen af en tænketank (af eksperter) med det formål at skabe en attraktiv by for alle. ”Men giver det billigere boliger?” vil den omkostningsorienterede læser muligvis indvende. Måske ikke, men det giver med sikkerhed mere attraktive boliger og dermed borgeren valuta for pengene, og det skaber boliger, der matcher samfundets behov. 

Nye tider – nye løsninger
Udflytningen af arbejdspladser, urbaniseringen og ændrede samlivsformer stiller nye krav til vores bygninger. Det betyder også, vi ikke bare kan tage de gamle løsninger ned fra hylden og forvente, at de stadig passer.

Udvikling i reelt partnerskab mellem borgere og private aktører - i stedet for simpel inddragelse på developernes præmisser - kan medføre, at ikke blot de kendte potentialer, der ligger i et byområde, forløses, men også at helt nye potentialer opdages. Ved at sætte initiativretten fri, opstår der projekter, ingen havde forudset.

Initiativet Givrum.nu er en illustration af, at idéer findes, men det er svært at finde plads til at udfolde dem. Entreprenante borgere, som har fået øje på en tom bygning, der kan bruges til netop det sociale eller kulturelle projektet, de brænder for, kan gennem givrum.nu få råd til at komme igennem de administrative og juridiske udfordringer, der er ved realiseringen af projektet.

Dermed bliver den enkelte borger en driver for udviklingen af byrummet og er med til at give et helt område identitet. Men vejen dertil må lettes, hvis vi vil byudvikling, der både styrker fællesskabet i nærområdet og løfter den oplevede værdi af boligen.

debat@altinget.dk